Litteratur- og personudvekslingspuljen

Løbende ansøgningsfrist
Hvad kan der søges til
Der gives støtte til danske forfattere og udenlandske institutioner i forbindelse med danske forfatteres deltagelse i litteraturfestivaler, oplæsningsarrangementer og formidling i forbindelse med udgivelser i udlandet. Der gives på samme præmisser støtte til udenlandske forfatteres rejser til Danmark. Endvidere kan der ydes støtte til kortere ophold i Danmark for oversættere af dansk litteratur. Ved forfattere forstås forfattere af skønlitterære værker inden for alle genrer, af børnelitterære værker, herunder illustratorer, af faglitterære værker af almenkulturel interesse samt danske tegneserieskabere. Der kan gives hel eller delvis støtte til rejse og ophold.

Der kan maksimalt ydes støtte til tre forfatteres deltagelse i ét og samme arrangement, og der ydes ikke støtte i forbindelse med arrangementsrækker, dvs. mere end tre arrangementer ved samme arrangør inden for et halvt år. Støtte til sådanne skal søges i De generelle midler.
Hvem kan søge
Danske og udenlandske forfattere, danske og udenlandske institutioner samt udenlandske oversættere. Det er en forudsætning, at deltageren er inviteret af arrangøren forud for ansøgningen.
Yderligere information

Læs de generelle ansøgningskriterier.

Tilskuddet dækker følgende områder
Litteratur
Sådan ansøger du
Kunstrådets Litteraturudvalg har opstillet en række generelle kriterier, som ansøgere til udvalgets puljer skal opfylde for at komme i betragtning til støtte. Læs kriterierne nedenfor under Yderligere information.

Der er ikke særlig ansøgningsfrist, og ansøgningerne behandles hurtigst muligt. Der ansøges på skema, der kan hentes på www.kunst.dk eller rekvireres ved henvendelse til Litteraturcentret.
Ansøgningsskema
    Udenlandsk forfatter til Danmark
    Dansk forfatter til udlandet
Der er ikke særlig ansøgningsfrist og ansøgningerne behandles hurtigst muligt.
Tilskudsgiver
Kunstrådet
Litteraturudvalget
Kontaktperson
Kunststyrelsens Litteraturcenter
Telefon: (+45) 3374 5071/ (+45) 3374 5076