Mexico 2008
Projektformål
Med afsæt i principperne for den internationale kulturudveksling er formålet med præsentationerne af dansk kunst i forbindelse med statsbesøget i Mexico:
- At vække og stimulere interessen for dansk kunst i Mexico
- At etablere varige, stærke netværk mellem danske kunstnere og mexicanske kunstnere og kulturinstitutioner.
Projektsynopse
57 danske kunstnere er repræsenteret i Mexico
- Dansk smykkekunst på Museo Franz Mayer
Udstillingen, der vises på Museo Franz Mayer, er den første egentlige udstilling af Statens Kunstfonds Smykkeskrin, der er en samling af de smykker Statens Kunstfonds Udvalg for Kunsthåndværk og Design har indkøbt siden 1978 og Smykkeskrinet består nu af mere end 200 genstande.
Til udstillingen på Museo Franz Mayer er der udvalgt 110 smykker. Udvalget repræsenterer noget af det bedste danske samtidssmykkekunst og giver et indblik i udviklingen af dansk smykkekunst gennem de sidste 50 år. I udstillingen er samtlige af smykkeskrinets 37 kunstnere repræsenteret med værker. Udstillingen er blevet til i et samarbejde med Kunstindustrimuseet i Danmark.
Læs baggrundsinformation om Smykkeskrinet på Museo Franz Mayer
- Børnebog – Samarbejdsprojekt ml. dansk og mexicansk børnebogsforfatter.
Kunststyrelsen har i tæt samarbejde med et af den spansktalende verdens største forlag, Ediciones SM, udvalgt en spansk og dansk børnebogs-forfatter/illustrator til et fælles børnebogsprojekt. Fra dansk side skal Rasmus Bregnhøi og Iselin Hermann sammen med den berømte mexicanske børnebogsforfatter og illustrator Juan Gedovius i løbet af en uges intens workshop forfatte og illustrere en fælles børnebog.
Læs baggrundsinformation om det litterære samarbejdsprojekt
- Dansk repræsentation på FICCO - international film festival i Mexico.
Mexicos største filmfestival, FICCO, afvikles i år for femte gang. 23 danske film er valgt til visning under festivalen og dermed er Danmark et af de lande med flest film repræsenteret i festivalens tre-ugers program, hvor i alt 250 film vises. De udvalgte danske film spænder bredt fra børnefilm over novellefilm, dokumentarfilm til spillefilm.
Læs baggrundsinformation om danke film på FICCO
Projektejer:
Styregruppen for det Internationale Kultursamarbejde (SIK)
Samarbejdspartnere:
Danmarks Ambassade i Mexico
Tidsplan:
Statsbesøget afvikles i perioden den 18. februar til den 22. februar 2008
Kulturdelen indgår ligeledes i udviklingen af en strategi for Latinamerika.
Finansiering:
Styregruppen for det Internationale Kultursamarbejde (SIK) har afsat 500.000 kr. til afholdelse af udgifter i forbindelse med statsbesøget.
Links:
Læs baggrundsinformation om kulturdel ved statsbesøg i Mexico
Ambassaden i Mexico
Museo Franz Mayer
FICCO – international film festival I Mexico
Ediciones SM
Læs om Kunststyrelsens udvikling af strategi for Latinamerika
Sidst opdateret af sorkro 15. februar 2008. Ansvarlig: Mads Nyholm Hovmand.
Kontakt: Lone Ravn
Lone Ravn
Sekretariatschef
International Koordination,
Kunststyrelsen
Dir. tlf. 33 74 50 20
Email:
Kontakt: Mads Nyholm Hovmand
Mads Nyholm Hovmand
Konsulent
International Koordination,
Kunststyrelsen
Dir. tlf. 33 74 45 43
Email:
