Prøveoversættelser
| Løbende ansøgningsfrist |
|||
| Hvad kan der søges til | ||
| Prøveoversættelsespuljen yder støtte i forbindelse med opsøgende arbejde med danske, skønlitterære værker blandt udenlandske forlag og teatre. Puljen kan søges af udenlandske oversættere og i begrænset omfang forlag til prøveoversættelser af dansk litteratur. Der gives endvidere støtte til udenlandske, opførende teatres oversættelse af dansk dramatik. Det er normalt en forudsætning for tildeling af støtte, at der oversættes fra det sprog, det pågældende værk oprindeligt er udgivet på, og at oversætteren oversætter til sit modersmål. En ansøgning kan imødekommes med maksimalt 6.000 kr. til oversættelse af et uddrag af det konkrete værk samt evt. synopsis og/eller anmeldelser. Dramatiske værker kan støttes til fuld oversættelse på grundlag af en beregning af antal normalsider à 2.000 anslag efter gældende takst. En sådan beregning skal vedlægges ansøgningen. |
||
| Hvem kan søge | ||
| Oversættere Danske forlag Udenlandske forlag |
||
| Tilskuddet dækker følgende områder | |||
| Litteratur | |||
| Sådan ansøger du | |||
| Ansøgning indsendes på ansøgningsskema. Sammen med ansøgningsskemaet indsendes CV for oversætter, tilladelse til prøveoversættelse fra rettighedshaveren og kopi af tre sider af værket. Der er ikke frister for indsendelse af ansøgninger, og ansøgningerne behandles af Kunstrådets Litteraturudvalg på det først mulige møde efter modtagelse af ansøgningen. Bevilget støtte udbetales, når Litteraturcentret har modtaget en kopi af prøveoversættelsen pr. brev eller pr. e-mail. Efterfølgende skal oversætteren inden for et år efter modtagelse af bevilling indsende en rapport, der redegør for, hvorledes oversættelsen er blevet modtaget. |
|||
| Ansøgningsskema | |||
|
|||
|
|||
|
|||
| Tilskudsgiver | |||
| Kunstrådet | |||
| Litteraturudvalget | |||
| Kontaktperson | |||
| Kunststyrelsens Litteraturcenter | |||
| Telefon: 3374 5071/ 3374 5076 | |||

