Film- og scenekunstudvalget (Statens Kunstfond)

Ansøgningsfrist *
1. februar 2008
* Statens Kunstfond indkalder én gang årligt ansøgninger til treårige arbejdsstipendier, arbejdslegater og rejselegater. Ansøgninger om arbejds- og rejselegater og anden støtte, der indsendes efter ansøgningsfristen, bliver behandlet løbende og kan imødekommes i tilfælde af, at der er resterende midler efter forårsuddelingen.
Hvad kan der søges til
Arbejdslegater, rejselegater og 3-årige stipendier.
Hvem kan søge
Skabende kunstnere inden for film og scenekunst. Statens Kunstfond giver ikke tilskud til kunstnere under uddannelse eller til uddannelsesformål i øvrigt. Film- og scenekunstudvalget giver heller ikke tilskud til produktioner eller bestillingshonorarer.
Yderligere information

Ansøgningen skal vedlægges cv og materiale, der dokumenterer dit kunstneriske arbejde. Denne dokumentation kan være oplæg, treatments, videomateriale, cd-rom eller dvd synopser med beskrivelse af tidligere og kommende arbejde.

Mængden af dokumentationsbilag ikke må overstige, hvad der kan være i en A4-brevkuvert (max. mål: 33 x 23 x 2 cm). Alle bilag skal være forsynet med navn. Det anbefales, at bilag indsendes i foret brevkuvert.

Kuverten mærkes ”Film- og scenekunstudvalget”.

Statens Kunstfond udsender kvitteringsbrev for, at ansøgningen er modtaget senest en måned efter deadline.

Yderligere oplysninger kan fås hos Ann Berit Sourial, eller tlf. 3374 4585.

Se desuden vurderingskriterierne fra Film- og scenekunstudvalget, der har siddet i perioden 2005-2007.
Fra 2008-2010 kommer der et nyt udvalg. Dette er på nuværende tidspunkt ikke endelig udpeget. Denne webside bliver opdateret, når udvalgsmedlemmerne er kendt.

Tilskuddet dækker følgende områder
Scenekunst
Film
Sådan ansøger du
Ansøgningsskemaet udfyldes og bruges som forside til ansøgningen. Selve ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af det, du ansøger om. Du skal lægge vægt på, hvor du er i din udvikling som skabende kunstner, hvad du har lavet tidligere, og hvor du er på vej hen.
Ansøgninger om rejselegat skal vedlægges rejsebudget. Der kan søges om støtte til rejse- og opholdsudgifter.
Ansøgningsskema
    Ansøgningsskema
Statens Kunstfond forventer at kunne udsende svar medio maj. Det indsendte dokumentationsmateriale tilbagesendes sammen med svarbrevet.
Tilskudsgiver
Statens Kunstfond
Film- og scenekunstudvalget
Kontaktperson
Ann Berit Sourial
Telefon: 33 74 45 85