Offentlig støtte
- offentlig støtte til musik i Danmark
Statens Kunstfonds tonekunstudvalg
Statens Kunstfonds formål er at fremme dansk skabende kunst. Der kan gives støtte til alle former for kunstnerisk skabende virksomhed. De to tremandsudvalg, Tonekunstudvalgene for den klassiske og rytmiske musik fordeler den del af Statens Kunstfonds midler, som er beregnet til musikken.
Tonekunstudvalgene administrerer selvstændigt de midler, de har til rådighed, og foretager selv afgrænsningen af deres virkeområde. Beslutninger foretaget af udvalget kan ikke omgøres eller ankes til kulturministeren eller andre instanser. Kunststyrelsens Musikcenter er sekretariat for Tonekunstudvalgene.
Kunstrådets musikudvalg
Kunstrådets musikudvalget yder økonomisk støtte til bl.a. musikskoler, festivaler, spillesteder, musikforeninger, transport, professionelle orkestre og ensembler samt til international musikudveksling. I praksis uddeles en del af støtten gennem en række faglige, genrespecifikke organisationer; det gælder for eksempel støtte til præsentation af rytmisk musik i udlandet. Kunststyrelsens Musikcenter er sekretariat for Musikudvalget.
Nye puljer
For perioden 2004-08 har Kulturministeriet igangsat to særlige handlingsplaner under overskrifterne ”Liv i musikken” og "Nye musikpolitiske initiativer". Initiativerne omfatter bl.a. musikeksport, musikformidling, styrkelse af det rytmiske musikliv og større fokus på talentplejen inden for den klassiske musik.
Ny offentlig struktur 2007
Med kommunalreformen i 2007 er der sket ændringer for en række institutioner og tilskudsmodtagere på musikområdet. Staten fastholder sit engagement i musikskolerne. Det samme er tilfældet med landsdelsorkestrene, basisensemblerne og de rytmiske spillesteder, hvor staten har overtaget amternes hidtidige finansiering af aktiviteterne. Staten har også overtaget den fulde finansiering af de musikalske grundkurser, konservatorieforberedende kurser, der finder sted på lokale musikskoler landet over.
Sidst opdateret af elisig 29. marts 2007. Ansvarlig: Eline Sigfusson Paludan.
