Samlet beskrivelse af Statens Kunstfond

 

Beskrivelse af Statens Kunstfond

LOVEN OM STATENS KUNSTFOND
er fra 1964. Fondens virksomhed om­fatter billedkunst, littera­tur, tonekunst, kunsthånd­værk og design, arkitektur, filmkunst og scenekunst - og andre former for kunstnerisk skabende virksomhed, som kan sidestilles med de nævnte, og som ikke kan få statsstøtte efter anden lovgivning.

I 1964 blev Statens Kunstfond etableret med udvalg for billedkunst, litteratur og tonekunst, i 1969 kom udvalget for kun­sthånd­værk og design til, i 1978 udvalget for arkitektur og i 1994 udvalget for filmkun­st og teater­kun­st (udvalget har fra 2007 skiftet navn til udvalget for film og scenekunst). I 1996 blev tonekunstudval­get delt i et udvalg for den klassiske musik og et udvalg for den rytmiske musik.

Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk ska­bende kunst.
Fondens midler anvendes til følgende formål:

- Ydelser til kunstnere.
- Indkøb af billedkunst, kunsthåndværk og design.
- Billedkunst­neriske opgaver i og ved bygninger og anlæg, hvor offentligheden har adgang.
- Andre foranstaltninger, der er egnede til at opfylde fondens formål.
- Støtte til efter­ladte efter kunstnere.

Statens Kunstfonds støttekriterium er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent.

FONDEN LEDES AF EN BESTYRELSE
som består af de 6 for­mænd for de kunstkyndige tremandsud­valg. Bestyrelsen vælger selv sin for­mand og næstformand for ét år ad gangen. Be­styrel­sens opgave er at lede fonden, at fastlægge de alminde­li­ge retnings­linjer for virksom­heden, at drøfte og tage stilling til spørgsmål af betydning for fonden som helhed. Bestyrelsen har en koordi­nerende funktion for udvalgenes arbejde og tegner fonden udadtil i mere generelle kulturpoliti­ske spørgsmål.

Bestyrelsen afgiver hvert år be­retning og regnskab, som ind­sendes til kultur­mini­steren gennem fondens repræsen­tant­skab.

DE KUNSTKYNDIGE TREMANDSUDVALG ER HOVEDORGANERNE
i fondens virksomhed. Tremandsudvalgene admini­strerer selvstændigt de midler, de har til rådighed. Udvalgene foretager selv - inden for de givne rammer - af­græns­ningen af deres virksom­hedsom­råde. Det betyder, at så længe love og be­kendt­gørelser respek­teres, kan de enkelte udvalgs be­slutninger ikke omgøres af eller ankes til kulturmi­nister eller andre instan­ser.

Det påhviler udvalgene at holde sig alsidigt orienteret om kunstnernes og kunstens vilkår inden for deres respektive kunstområder.

Der er nedsat to udvalg for den bildende kunst, et udvalg for den litterære kunst, to udvalg for tonekunsten, et udvalg for kun­sthåndværket og den kunstneriske form­givning, et udvalg for arkitekturen og et udvalg for filmkunsten og scenekunsten.

Hvert udvalg har tre kunstkyndige medlemmer, der er beskikket af kulturmini­steren. Fondens repræsentantskab udpeger to af medlemmerne, og kulturministeren udpeger - efter at have indhentet en udtalelse fra repræsen­tant­ska­bet - det tredje medlem til hvert udvalg. Mini­steren udpeger udvalgs­formændene blandt de tre med­lemmer - for de to billed­kunst­neriske udvalg udpeges en fælles formand, og for de to tonekun­studvalg udpeges en fælles formand. Med­lemmerne beskikkes for 3 år. Umiddelbar genbeskikkelse kan ikke finde sted.

Medlemmer af Statens Kunstfonds udvalg kan ikke samtidig være medlem af fondens repræsentantskab eller af Kunstrådet, dets udvalg eller repræsentantskab. Man kan heller ikke blive beskikket til Statens Kunstfonds udvalg eller repræsentantskab eller til Kunstrådet, dets udvalg eller repræsentantskab, hvis man inden for de forudgående tre år har haft sæde i et af disse organer.

STATENS KUNSTFONDS REPRÆSENTANTSKAB
er nedsat til at følge fondens virksom­hed og være bindeled mellem udvalg og bestyrelse og kulturmini­steren. Til fondens repræsentantskab udpeges repræsentanter for Folketingets partier, for kommuner og amter, for universi­teter, kunst­nerorga­nisationer og kunst- og kulturin­sti­tutioner m.m. Repræsentantskabets medlemmer beskikkes af kulturministeren for 4 år.

Medlemmer af Statens Kunstfonds repræsentantskab kan ikke samtidig være medlem af fondens udvalg eller af Kunstrådet, dets udvalg eller repræsentantskab. Man kan heller ikke blive beskikket til Statens Kunstfonds repræsentantskab eller udvalg eller til Kunstrådet, dets udvalg eller repræsentantskab, hvis man inden for de forudgående tre år har haft sæde i et af disse organer. Dog skal medlemmerne udpeget af Folketingets partier være medlem af både Statens Kunstfonds repræsentantskab og af Kunstrådets repræsentantskab. Medlemmer, som udpeges af Folketingets partier og af Kommunernes Landsforening skal være folkevalgte politikere.

Fondens repræsen­tantskab har til opgave at udpege to medlemmer til hvert af fondens tremandsud­valg.

Fondens repræsentantskab får forelagt bestyrelsens og udvalgenes beretning og regnskab, som indsendes til Kulturministeriet med de bemærk­ninger, repræsentantskabet ønsker at knytte hertil. Bemærkninger kan normalt kun omhandle de almindelige principper, der er fulgt af bestyrelse og udvalg, og ikke de konkrete støttetilde­linger.

Fondens repræsentantskab giver ind­stilling til kul­turmini­steren om de livsvarige kunstner­ydelser. Repræsentantskabet skal indhente en udtalelse fra vedkommende udvalg som grundlag for sin indstilling. 

YDELSER: STIPENDIER OG LEGATER MV.
Alle udvalg - med undtagelse af det udvalget for kunst i det offentlige rum - har til opgave at tildele ydelser til skabende kunstnere. Det er danske kunstnere eller deres efterladte, der kan få ydelser.

Udvalgene kan give deres tildelinger på flere måder - først og fremmest som arbejds­stipen­di­er i perioder af indtil tre år, arbejds­legater, rejselega­ter, præmieringer, bestillingsho­norarer til komponister - eller som andre ydelser, der sigter på at opretholde eller fremme de skabende kunst­neres pro­duktion. Udvalgene kan i særlige tilfælde tildele ydelser uden ansøgning.

De treårige arbejdsstipen­dier er for tiden på 280.000 kr. årligt. Idéen bag de flerårige stipendi­er er, at kunst­nerne skal kunne arbejde med deres kunst uden at behøve at skaffe sig ind­tægter ved ikke-kunst­nerisk arbejde. Stipendiebeløbets stør­relse er ens for alle udvalg, og be­sluttes af bestyrel­sen. Størrelsen af de andre legater mv., som udvalgene tildeler til fortsat kunst­nerisk arbejde, til studierejseformål, som anerkendelse eller som honorar for arbejdet med et bestemt værk, bestemmes konkret af udvalget.

En anden legattype er ydelser til kunstneres efter­ladte. Udvalgene kan tildele denne form for støtte til efter­ladte efter kunst­nere, der har eller kunne have opnået støtte fra fonden. Ved efter­ladte forstås ægtefælle/­samlever eller børn. Ydelser­ne til efterladte bliver formelt tildelt for et år ad gangen, men i praksis er ydelserne til efterladte ægtefæl­ler/­sam­levere hidtil givet livs­varigt. Det årlige støttebeløb er for tiden 16.000 kr., som pt. tildeles i alt ca. 40 efter­ladte efter kunstnere.

Livsvarige kunstnerydelser, se nedenfor.

INDKØB AF BILLEDKUNST, KUNSTHÅNDVÆRK OG DESIGN
Indkøb af kunstværker har til formål dels at støtte den enkelte kunstner, dels at bringe nutidig kunst ud til en bredere offentlighed.

Hvert tredje år bliver de indkøbte værker fordelt til kommu­nale, statslige eller andre offent­ligt tilgængeli­ge insti­tutio­ner for en 10-årig deponeringsperiode. For­delingen af værkerne sker i et samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Efter den 10-årige depo­neringsperiode bliver de værker, der anses for særligt museums­relevante, taget ud og overdraget til et kunstmuseum. Ud­vælgel­sen sker i sam­arbejde mellem fonden, Kulturarvsstyrelsen, Foreningen af danske Kunstmuseer og Sta­tens Museum for Kunst. De værker, der ikke udtages til museumsanbrin­gelse, bliver på institutio­nerne.

KUNST I DET OFFENTLIGE RUM
Udvalget for kunst i det offentlige rum (tidligere det billedkunstneriske udsmykningsudvalg) administrerer de fonds­midler, der er bestemt til billedkunst i det offentlige rum i og omkring bygninger og anlæg, hvor offentligheden eller en videre kreds af befolk­ningen har adgang og færdes. Midlerne skal fortrinsvis bruges til projektering og udførelse af kunstværker i og ved nybygninger og anlæg i samarbejde mellem arkitekt og billed­kunstner samt til tilsvarende tilvejebringelse af kunstværker i forbin­delse med eksisterende byggeri og an­læg.

Udvalget kan bidrage til, at der bliver udskrevet åbne eller lukkede konkur­ren­cer eller bliver ud­arbejdet skitsefor­slag. Udvalget kan i begrænset omfang give tilskud til udførelse af allerede projekterede kun­stværker, og ligeledes i begrænset omfang kan udvalget give tilskud til indkøb af kunstværker til anbringelse i eller ved bestemte bygninger eller anlæg.

Udvalget kan afholde alle udgifter til tilvejebringelse af kunstværker i forbindelse med statsligt byggeri eller anlæg. Ved kommunalt eller andet ikke-statsligt byggeri/ anlæg kræves en egenfinan­siering på 1/4 af de samlede udgifter, dog kan den finansieringsmæssige fordeling i særlige tilfælde fraviges.

I særlige tilfælde kan fonden afholde udgifter i forbindelse med udførelse af værker af udenland­ske kunst­nere.

Udvalget for kunst i det offentlige rum skal i de tilfælde, hvor det beslutter at imødekomme en an­søgning om en kunstnerisk opgave, suppleres med to repræsentan­ter for den ansøgende myndighed og byggeriets­/anlæggets arkitekt. Dette ad hoc-udvalg for den konkrete kunstopgave har til opgave at forhandle sig til enighed om, hvorledes opgaven skal udformes og løses - herunder hvilken kunstner, man ønsker skal udføre kunstværket.

I forbindelse med statsligt byggeri mv. skal der inden for byggebevillingen ved byggeri, hvor håndværkerudgifterne overstiger 1 mio. kr., afsættes et beløb svarende til 1,5 % af håndværkerudgifterne til kunst­ner­isk udsmykning. Bygherren kan anvende et større eller mindre beløb end det afsatte til kunstnerisk udsmykning ved det enkelte byggeri, idet det afsatte beløb kan anvendes til kunst i forbindelse med den pågældende bygherres samlede byggeri. Bygherren skal drøfte byggeriets egnethed for kunstnerisk udsmykning med Statens Kunstfond, som hvis bygherren beslutter, at der skal ske kunstnerisk udsmykning, rådgiver bygherren. Mindre opgaver kan bygherren beslutte uden forelæggelse for Statens Kunstfond.

LIVSVARIGE KUNSTNERYDELSER
Statens Kunstfonds repræsentant­skab indstiller til Kulturmi­ni­steriet, hvem der skal modtage livsvarig kunstnerydelse. Det er alene den kunst­neriske produktion, der er afgøren­de. De livsvarige kunstnerydel­ser kan til­deles kunstnere, der har en sådan kunst­nerisk produk­tion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunst­ner. 

Der kan tildeles i alt 275 livs­varige kunstnerydelser: 93 til bilden­de kunst­nere, 73 til skøn­litterære for­fat­tere, 12 til for­fat­tere med forfatter­skab af almen kulturel betyd­ning, 4 til oversættere, 35 til kompo­nister, 26 til kunsthånd­værkere og kunst­neriske formgivere, 14 til arki­tekter og 18 til skaben­de kunstnere inden for film og scenekunst.

Alle livsvarige kunstnerydelser tildelt efter 1978 er indtægts­regulerede. De livsvarige ydelsers størrelse beregnes hvert år på grundlag af et gennemsnit af kunstnerens indkomst for de seneste tre år. Ved skattepligtig indkomst (hvorfra fratrækkes de pågældende års udbetalte ydelsesbeløb) på 181.700 kr. eller derunder udbetales maksimumsydelse. For kunstnere med ind­komst, der overstiger 181.700 kr., sker der en reduktion i den udbetalte ydelse, idet ydelsen reduceres med et beløb svarende til 75 % af den overstigende indkomst. Alle kunst­nere, der oppebærer livsvarig kunstnerydelse, får som minimum udbetalt minimums­ydelsen. Ydelser­ og indkomstgrænse regu­leres løbende.

Minimumsydel­sen udgør ca. 15.400 kr./år, mens maksimumsydelsen gør ca. 140.800 kr./år (ydelsesbeløb og indkomstgrænsebeløb er pr. 1.4.2007).  

Fra tidligere ordninger resterer fortsat et mindre antal ikke-indtægts­regulere­de ydelser.

Enker/enkemænd efter kunstnere, der har oppebåret livsvarig kunstner­ydelse, kan ansøge om livsvarig enkeydelse. Disse ydelser kan med Finans­ministeriets godkendelse tildeles, hvis den efterladtes indkomst- og formueforhold ikke taler derimod. 

ANSØGNING
Støtte fra fonden bliver normalt tildelt efter ansøgning, men udvalgene kan tage initiativ til at fremkalde ansøgninger, og kan i særlige tilfælde uden ansøgning give ydelser til enkeltpersoner. 

Fonden indrykker hvert år opslag i dagspressen, som med frist 1. februar indkalder ansøgninger om tre-årige arbejdsstipendier, arbejds­legater og rejsele­gater. I løbet af foråret uddeles hovedparten af fondens midler til tre-årige arbejdsstipendier og til arbejds- og rejselegater.

Senere indsendte ansøgninger om arbejds- og rejselegater bliver taget i be­tragtning i det om­fang, der er midler til rådighed.

Ansøgninger om støtte i øvrigt, herunder ansøgning om støtte til kunst i det offentlige rum og til bestillingshonorarer til komponister, behandler udvalgene løbende.

SKATTEPLIGT
Statens Kunstfonds arbejdsstipendier, arbejdslegater, præmi­eringer, kunst­ner­honorarer og livsvarige ydelser er skattepligtig indkomst for modtager­ne.
Rejselegater eller tilskud til gennemførelse af pro­jekter eller arrangementer er derimod normalt ikke skattepligtig indkomst for modtageren.

Fonden har pligt til at give skatte­myndig­hederne oplysning om alle til­delinger af tilskudsbeløb.

FONDENS MIDLER
bliver bevilget på finansloven, hvor de bevillinger, som er til rådighed for Statens Kunstfonds udvalg og bestyrelse, til livsvarige ydelser og til fondens drift bliver afsat. Finanslovsbe­villingerne for 2007 til Statens Kunstfond er fordelt således:

Rådighedsmidler
til arbejdsstipendier, arbejdslegater, rejselegater, indkøb, præmieringer, bestillings­honorarer, udsmykningsopgaver, konkurrencer mv.:

- Det billed­kunstneriske ud­smykningsud­valg
10,6 mio kr.
- Det billed­kunst­neriske indkøbs- og legatud­valg
19,6 mio. kr.
- Littera­turudval­get
16,7 mio. kr.
- Det klassiske tonekun­studvalg
6,3 mio. kr.
- Det rytmiske tonekunstudvalg
6,3 mio. kr.
- Kunsthånd­værk- og designud­valget
11,4 mio. kr.
- Arkitek­turudvalget
7,7 mio. kr.
- Film- og scenekunstudvalget
7,0 mio. kr.

til fællesudgifter - for alle udvalg 1,6 mio. kr.
herunder legater til efterladte efter kunstnere 0,6 mio. kr.

I alt 87,1 mio. kr.

Livsvarige ydelser
til kunstnerydelser 22,2 mio. kr.
til enkeydelser 0,8 mio. kr.

Kunststyrelsen er sekretariat for Statens Kunstfond.

August 2007
Vibeke Jakobsen
sekretariatschef

Sidst opdateret af ninlep 6. december 2007. Ansvarlig: Vibeke Jakobsen.