Kulturprogrammet

 

EU-program for støtte til kulturelt samarbejde 2007-2013

Deadline for indsendelse af forslag til projekter, der skal indledes i 2008, er nu overskredet. Ny deadline for projekter med start i 2009 ventes offentliggjort sommeren 2008.

Informationerne nedenfor er rettet mod den nu afsluttede runde, men i alt væsentligt ventes der ingen ændringer i programmet. Ansøgningsfristerne ventes også at ligge fast, dvs. de ventes at blive i slutningen af oktober og begyndelsen af november 2008. Dog ligger det fast at der er en frist for indsendelse af ansøgning om støtte til litterær oversættelse den 1. april 2008.

Bemærk også at de nævnte priser under "Særaktioner" og støtte til "projekter i tredjelandene Kina og Indien" ikke vil være relevant for den kommende ansøgningsrunde.

Bredt sigte
Hensigten med EU’s nye kulturstøtteprogram - som har navnet "Kultur" - er at skabe ”et sammenhængende, globalt og komplet redskab til multikulturelt samarbejde i Europa, og programmet skal aktivt bidrage til udviklingen af en europæisk identitet på græsrodsniveau.”

Mål
Programmets generelle mål er at det ”gennem udviklingen af kulturelt samarbejde mellem skabende kunstnere, kulturaktører og kulturelle institutioner i de lande der deltager i programmet, skal fremme det kulturelle felt der er fælles for borgerne i Europa, og som bygger på en fælles kulturel arv, med henblik på at fremme udviklingen af et europæisk medborgerskab.”

Programmets specifikke mål er:

  • at fremme bevægeligheden på tværs af grænserne for personer der arbejder inden for kultursektoren
  • at opmuntre til kunstværkers og kulturelle og kunstneriske produkters bevægelighed på tværs af grænserne
  • at fremme og opmuntre til interkulturel dialog.

Bidrag til andre EU-initiativer
De officielle dokumenter fastlægger at Kulturprogrammet skal bidrage til at styrke EU’s tværgående initiativer ved at:

  • arbejde for ytringsfriheden som fundamentalt princip
  • opmuntre til større opmærksomhed om vigtigheden af at bidrage til en bæredygtig udvikling
  • søge at fremme den gensidige forståelse og tolerance inden for den Europæiske Union
  • bidrage til at fjerne alle former for diskrimination på baggrund af køn, race eller etnisk tilhørsforhold, religion eller overbevisning, handikap, alder eller seksuel orientering.

Der vil være særligt fokus på sammenhængen og komplementariteten mellem programmet og fællesskabets politikker inden for området kulturelt samarbejde med tredjelande.

Støtteområder
Der er i realiteten tre støtteområder/puljer:

Det første støtteområde svarer på mange måder til det tidligere støtteprogram, Kultur 2000.

Kulturelle sektorer
Bemærk at der i Kulturprogrammet ikke er særlige støtteområder for de forskellige kulturelle sektorer. Projekterne kan fokusere på én kulturel sektor (fx musik, foto, kulturarv etc.), eller de kan gå på tværs af sektorerne, dvs. omfatte flere sektorer.

Programmet er også åbent for deltagelse for ikke-audiovisuel kulturindustri, særligt for små kulturvirksomheder, for så vidt disse industrier/virksomheder ikke har økonomisk fortjeneste af at deltage i projekterne.

Hvilke lande kan deltage i programmet?

  • de 27 EU-medlemslande
  • de tre EØS-lande, dvs. Norge, Island og Liechtenstein
  • kandidatlandene Tyrkiet, Kroatien og Makedonien (FYROM)
  • landene i det vestlige Balkan, dvs. Albanien, Bosnien-Herzegovina, Montenegro, Serbien og Kosovo, forudsat de har indgået de rammeaftaler der giver dem mulighed for at deltage i Fællesskabsprojekter.

Støtte til kulturelle aktiviteter
Støtten til kulturelle aktiviteter falder i fire puljer:

Samarbejdsaktioner (mindre projekter der løber over op til 24 måneder)
Herunder kan der gives støtte til kulturelle samarbejdsprojekter der ligger inden for én kulturel sektor eller går på tværs af sektorerne, mellem europæiske kulturaktører.
Området ”kreativitet og fornyelse” vil blive prioriteret.
Projekter der undersøger nye veje for samarbejde for at kunne udvikle dem over længere tid, er ”særligt opfordrede” til at søge.

Mindste antal af partnere
Der skal være tale om samarbejde mellem mindst 3 kulturaktører fra mindst 3 lande der deltager i programmet. Og det skal understreges at aktørerne kan komme fra én sektor eller fra flere kulturelle sektorer.

Vurderingskriterier
De indsendte projekter vil blive vurderet af eksperter ud fra 7 overordnede kriterier. Inden for hver kategori kan projektet opnå mellem 0 og 5 point. For at blive optaget på listen over egnede projekter skal projektet opnå mindst 4 point i hver af kategorierne 1, 2 og 3, og projektet skal opnå mindst 26,25 point af de mulige 35, dvs. 75 %.
De 7 kategorier er:

  1. Europæisk merværdi 
  2. Relevans i forhold til de specifikke mål 
  3. De foreslåede aktiviteters kvalitet 
  4. Kvaliteten af samarbejdet mellem parterne
  5. Aktiviteternes og projektets forventede resultat 
  6. Kvaliteten af den projekterede kommunikation og formidling af projektet 
  7. I hvilken udstrækning aktiviteterne genererer varige resultater.

Projekternes varighed
Inden for dette støtteområde kan der højst gives støtte i 24 måneder.

Støttens størrelse
Den finansielle støtte fra EU kan ikke overstige 50% af projektets samlede budget. Støtten kan ikke være mindre end 50.000 euro, og den samlede støtte kan ikke overstige 200.000 euro (dvs. for hele støtteperioden; 24 måneder).

Ansøgningsprocedure i to faser
For ansøgninger inden for Særaktioner og Flerårige samarbejdsprojekter vil der være en to-faset ansøgningsprocedure:

  1. Faser, indsendelse af ansøgningsmateriale med projektbeskrivelse og budgetudkast
  2. Fase, indsendelse af yderligere materiale som dokumenterer og uddyber budget, projekt, information om deltagende organisationer mv.

Læs mere om dette i indkaldelsen og ansøgningsmaterialet.

Ansøgningsfrist
Ansøgninger skal sendes direkte til Kommissionen i Bruxelles i oktober 2008.

Dokumenter
Hent den officielle indkaldelse fra Den Europæiske Unions Tidende.

Hent de relevante ansøgningsdokumenter vedrørende denne pulje.

Projektstart
Projekternes aktiviteter kan tidligst indledes når kontrakten med Kommissionen er underskrevet.

 

Flerårige samarbejdsprojekter (større projekter der strækker sig over 3 til 5 år)
Herunder kan der gives støtte til ”bæredygtige og strukturerede kultursamarbejdsprojekter med henblik på at samle de specifikke kvaliteter og den specifikke ekspertise som de kulturelle aktører i hele Europa har”. Denne støtte har til formål at hjælpe samarbejdsprojekterne i start- og etableringsfasen eller i deres geografiske udvidelsesfase. Målet er at tilskynde samarbejdsprojekterne til etablering på et bæredygtigt grundlag og at tilskynde dem til at arbejde frem mod økonomisk uafhængighed.

Formålet er at sammenføre forskellige kulturaktører fra én eller flere kulturelle sektorer i forbindelse med forskellige flerårige kulturelle aktiviteter, som kan være inden for en kulturel sektor eller gå på tværs af sektorerne, men som søger at fremme et fælles mål.

Hvert samarbejdsprojekt skal arbejde for at gennemføre en række strukturerede, flerårige kulturaktiviteter. Disse aktiviteter skal gennemføres i løbet af hele projektets løbetid.

Projekterne skal realisere mindst to af de tre specifikke mål som er nævnt ovenfor. Imidlertid vil samarbejdsprojekter som ønsker at gennemføre aktiviteter der realiserer alle de tre specifikke mål, blive prioriteret.

Mindste antal partnere
Mindst seks aktører fra mindst seks forskellige lande der deltager i programmet.

Vurderingskriterier
De indsendte projekter vil blive vurderet af eksperter ud fra 7 overordnede kriterier. Inden for hver kategori kan projektet opnå mellem 0 og 5 point. For at blive optaget på listen over egnede projekter skal projektet opnå mindst 4 point i hver af kategorierne 1, 2 og 3, og projektet skal opnå mindst 26,25 af de mulige 35 point, dvs. 75 %.
De 7 kategorier er:

  1. Europæisk merværdi 
  2. Relevans i forhold til de specifikke mål 
  3. De foreslåede aktiviteters kvalitet 
  4. Kvaliteten af samarbejdet mellem parterne  
  5. Aktiviteternes og projektets forventede resultat 
  6. Kvaliteten af den projekterede kommunikation og formidling af projektet 
  7. I hvilken udstrækning aktiviteterne genererer varige resultater

Projekternes varighed
Der kan ydes støtte til en periode mellem 3 og 5 år.

Samarbejdsaftale
Disse projekter skal være baseret på en samarbejdsaftale, dvs. et fælles dokument med juridisk gyldighed i et af de deltagende lande og underskrevet af alle samarbejdspartnerne, koorganisatorerne.

Støttens størrelse
Den finansielle støtte fra EU kan ikke overstige 50 % af projektets samlede budget og skal være faldende i løbet af støtteperioden. Støtten kan ikke overstige 500.000 euro pr. år for alle aktiviteter der indgår i samarbejdsprojektet.

Ansøgningsprocedure i to faser
For ansøgninger inden for Særaktioner og Flerårige samarbejdsprojekter vil der være en to-faset ansøgningsprocedure:

  1. Fase, indsendelse af ansøgningsmateriale med projektbeskrivelse og budgetudkast
  2. Fase, indsendelse af yderligere materiale som dokumenterer og uddyber budget, projekt, information om deltagende organisationer mv.

Læs mere om dette i indkaldelsen og ansøgningsmaterialet.

Dokumenter
Hent den officielle indkaldelse fra Den Europæiske Unions Tidende.

Hent de relevante ansøgningsdokumenter vedrørende denne pulje.

Ansøgningsprocedure i to trin
For ansøgninger inden for Særaktioner og Flerårige samarbejdsprojekter vil der være en to-faset ansøgningsprocedure:

  1. Fase, indsendelse af ansøgningsmateriale med projektbeskrivelse og budgetudkast
  2. Fase, indsendelse af yderligere materiale som dokumenterer og uddyber budget, projekt, information om deltagende organisationer mv.

Læs mere om dette i indkaldelsen og ansøgningsmaterialet.

Ansøgningsfrist
Ansøgninger skal sendes direkte til Kommissionen i Bruxelles i oktober 2008.

Projektstart
Projekternes aktiviteter kan indledes når kontrakten med Kommissionen er underskrevet.

Udvælgelseskriterier
Udvælgelsen vil finde sted på grundlag af samarbejdspartnernes dokumenterede ekspertise, deres finansielle og operationelle kapacitet til at gennemføre de foreslåede aktiviteter, disse aktiviteters kvalitet og den udstrækning hvori de imødekommer programmets generelle og specifikke målsætninger.

Finansielle bestemmelser
Ansøgerne skal være organisationer eller foreninger. Det er teknisk muligt (men i realiteten ikke forekommende) at der kan gives støtte til enkeltpersoner.

Støtte til litterær oversættelse
Der kan ydes støtte til oversættelse fra og til sprog i Europa, der skal altid oversættes fra originalsproget, og oversætteren skal have målsproget som modersmål. Ansøgninger kan indsendes af forlag og skal omfatte oversættelse af mindst 1 (ét) og højst 10 værker. De værker der søges oversættelsesstøtte til, må ikke tidligere være oversat, skal være udgivet, og skal være skrevet af europæiske forfattere.

Støtten kan ydes til oversættelse af skønlitteratur. Inden for den skønlitterære europæiske kulturarv kan der søges støtte til oversættelse fra de antikke sprog, herunder latin og oldgræsk.

Støttens størrelse
Støtten ligger mellem 2.000 og 60.000 euro, og støtten kan maksimalt udgøre 50 % af de samlede omkostninger i forbindelse med hele udgivelsesprojektet. Støtten vil blive udbetalt når projektet er afsluttet, og Kommissionens forvaltningsafdeling har godkendt regnskaber og rapporter.

Dokumenter
Hent den officielle indkaldelse fra Den Europæiske Unions Tidende.

Hent de relevante ansøgningsdokumenter vedrørende denne pulje.

Ansøgningsfrist
Ansøgninger skal sendes direkte til Kommissionen i Bruxelles senest 1. april 2008 eller en gang i oktober 2008.

Projektstart
Projekternes aktiviteter, det vil sige oversættelsesarbejdet, kan tidligst indledes når kontrakten med Kommissionen er underskrevet.

Vurderingskriterier
De indsendte projekter vil blive vurderet af eksperter ud fra 5 overordnede kriterier. Inden for hver kategori kan projektet opnå mellem 0 og 5 point. For at blive optaget på listen over egnede projekter skal projektet opnå mindst 4 point i hver af kategorierne 3 og 4 og projektet skal opnå mindst 19 af de mulige 25.
De 5 kategorier er:

  1. Europæisk merværdi
  2. Kulturprogrammets tre specifikke mål
  3. Kvalitet
  4. Resultater
  5. Kommunikations og formidlingsplan

Udvælgelseskriterier
Der vil blive lagt vægt på blandt andet ansøgerens finansielle- og operationelle kapacitet, på forlaget troværdighed og renomme, på værkernes litterære kvalitet, på oversætternes faglighed og erfaring og på hvilken grad af europæisk merværdi oversættelsen af de pågældende værker bidrager med.

Særaktioner
Kulturprogrammet yder også støtte til særaktioner. Det særlige ved disse aktioner er at de skal være omfattende og vidtrækkende og have stor gennemslagskraft over for de europæiske borgere, at de skal bidrage til at øge følelsen af at tilhøre det samme fællesskab og bevidstheden om den kulturelle mangfoldighed i medlemsstaterne, og at de skal bidrage til den tværkulturelle/interkulturelle dialog. De skal vedrøre mindst to af de tre specifikke mål.

Særaktionerne skal også bidrage til i højere grad at synliggøre Fællesskabets indsats på kulturområdet både inden for og uden for Den Europæiske Union. De skal også bidrage til at øge den globale bevidsthed om den europæiske kulturs rigdom og mangfoldighed. For særaktionernes vedkommende afhænger udvælgelsesprocedurerne af den pågældende aktion. Finansiering ydes fortrinsvis på grundlag af indkaldelser af forslag. Der vil også blive taget hensyn til hvorvidt de enkelte aktioner opfylder programmets overordnede og specifikke mål.

Der vil blive ydet betydelig støtte til ”Europæiske kulturhovedstæder” for at fremme gennemførelsen af aktiviteter der tager sigte på at synliggøre Europa og det tværeuropæiske samarbejde på kulturområdet.

Særaktioner kan også omfatte prisuddelinger, for så vidt som de sætter fokus på kunstnere, kunstværker eller kunstneriske eller kulturelle frembringelser, så de bliver kendt ud over de nationale grænser og således er med til at fremme bevægelighed og udvekslinger.
Under denne kategori indkaldes der i år forslag til

  • Organisering og afvikling af en EU-pris i litteratur. Deadline 12. oktober 2007. Læs indkaldelsen i EU-Tidende.
  • Organisering og afvikling af en EU-pris for nutidig arkitektur. Deadline 9. november 2007.

Videre indkaldes der forslag til projekter i tredjelande inden for

  • Kulturelt samarbejde med og i tredjelande: Kina og Indien. Deadline 1. oktober 2007

Dokumenter
Hent den officielle indkaldelse fra Den Europæiske Unions Tidende.
Hent de relevante ansøgningsdokumenter for denne pulje.

Ansøgningsfrist
Ansøgninger skal sendes direkte til Kommissionen i Bruxelles.
Organisering og afvikling af en EU-pris i litteratur. Deadline 12. oktober 2007.
Organisering og afvikling af en EU-pris for nutidig arkitektur. Deadline 9. november 2007.
Kulturelt samarbejde med og i tredjelande: Kina og Indien. Deadline 1. oktober 2007

Støttens størrelse
Fællesskabsstøtten kan ikke overstige 60 % af projektets budget.

Støtte til organer der er aktive på europæisk plan på kulturområdet
Programmets anden aktionsdel, Støtte til organer der er aktive på europæisk plan på kulturområdet, har mulighed for at yde støtte i form af driftstilskud til samfinansiering af de udgifter der følger af det løbende arbejdsprogram i et organ der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse på kulturområdet, eller et mål der indgår i Den Europæiske Unions politik på dette område.
Der kan ydes støtte til organisationer der gør en indsats for kultursamarbejdet på en eller flere af følgende måder:

  1. Som europæiske kulturambassadører
    Her tænkes særligt på orkestre, kor, teatergrupper og dansekompagnier hvis aktiviteter har en reel europæisk dimension. Aktiviteterne skal ”fysisk” finde sted i mindst 7 lande der deltager i Kulturprogrammet 
  2. Europæiske netværk
    1. Faglige netværk. Netværket skal samle medlemsorganisationer som er juridisk etablerede i mindst 15 af medlemslandene. Er der tale om netværk af nationale organisationer, da kun i 10 medlemslande.
    2. Strukturerede dialogplatforme. Netværk med medlemsorganisationer i mindst 15 medlemslande som sikrer permanent dialog med EU institutioner på kulturområdet.
  3. Festivaler ol.
    Organisationer der organiserer tilbagevendende kulturbegivenheder på europæisk plan med en europæisk dimension.
    De begivenheder der refereres til, skal have en reel europæisk dimension. Og der tænkes særligt på priser og festivaler der har en reel og demonstreret indflydelse i hele EU eller i mindst 7 af de lande der deltager i programmet.

Mindste antal partnere
Disse organisationer skal have en reel europæisk dimension. De skal i den henseende gennemføre deres aktiviteter på europæisk plan, alene eller via forskellige koordinerede sammenslutninger, og deres struktur (registrerede medlemmer) og aktiviteter skal have potentiel indflydelse på EU-plan.

Støtteperiode
Der ydes støtte for ét år ad gangen, og støtteperioden er sammenfaldende med den ansøgende organisations regnskabsår.

Udvælgelseskriterier
Modtagerne af disse driftstilskud udvælges ved indkaldelse af forslag. Dette sker efter en vurdering af organernes arbejdsprogrammer sammenholdt med programmets specifikke mål.

Støttens størrelse
Det samlede driftstilskud under denne aktionsdel kan ikke overstige 80 % af organets samlede tilskudsberettigede udgifter i det kalenderår for hvilket tilskuddet ydes.

Dokumenter
Hent den officielle indkaldelse fra Den Europæiske Unions Tidende.

Hent de relevante ansøgningsdokumenter vedrørende denne pulje.

Ansøgningsfrist
Ansøgninger skal sendes direkte til Kommissionen i Bruxelles  i oktober 2008.

Støtte til analyser mv.

Programmets tredje aktionsdel, Støtte til analyser og til indsamling og formidling af information samt til maksimering af virkningen af projekter inden for kultursamarbejdet, kan yde støtte til:

  • kulturkontaktpunkter, dvs. CCP-repræsentationer i den enkelte medlemslande
  • analyser inden for kultursamarbejde
  • indsamling og formidling af information samt til maksimering af virkningen af  projekter
                inden for kultursamarbejdet.

Herunder støtte til

  • Netværkssamarbejde mellem organisationer, der foretager evalueringer eller konsekvensanalyser af aktiviteter på det kulturpolitiske område.

Dokumenter
Hent den officielle indkaldelse fra Den Europæiske Unions Tidende.

Yderligere oplysninger
Find yderligere oplysninger om EU's nye kulturstøtteprogram og om de enkelte puljer på Kommissionens hjemmeside for kultur på:
http://ec.europa.eu/culture/eac/index_en.html

Følg også med på forvaltningsorganets, The Agency’s, hjemmeside på:
http://eacea.ec.europa.eu/

Sidst opdateret af sorbel 15. november 2007.

EU's Kulturprogram

logo Kultur 2002

Kontakt

CCP-Danmark
Søren Beltoft, konsulent
T. 3374 5073

H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V