Guide til tilskud

- mere om litteraturtilskud

Tilskudsmuligheder på det litterære område

Kunstrådet og Statens Kunstfond yder gennem forskellige puljer også støtte til litteraturen. De forskellige puljer dækker ofte flere formål. Herunder er en oversigt over, hvilke formål Kunstrådets Litteraturudvalg og Statens Kunstfonds Litteraturudvalg støtter: 

Hvis du allerede kender din pulje, kan du søge direkte på puljen her: Søg tilskud

Arbejdslegater

Arbejdslegater / Statens Kunstfonds Litteraturudvalg
Danske forfattere, fortrinsvis skønlitterære, kan søge om tre-årige arbejdsstipendier, arbejdslegater samt rejselegater. Der kan ikke søges om livsvarig ydelse og præmiering.

Den skønlitterære pulje / Kunstrådets Litteraturudvalg
Arbejdslegater kan søges af skønlitterære forfattere inden for genrerne prosa, lyrik og dramatik.

Den faglitterære pulje / Kunstrådets Litteraturudvalg
Arbejdslegater kan søges af danske forfattere af almenkulturel faglitteratur, herunder essayistik og biografier.

Børnelitteraturpuljen / Kunstrådets Litteraturudvalg
Arbejdslegater kan søges af forfattere af børnelitteratur, herunder også af børnedramatik. Endvidere kan puljen søges af illustratorer til illustrationsarbejde med børnelitterære værker.

Biblioteksafgiftspuljen (10-mio.kr.-puljen) / Kunstrådets Litteraturudvalg
Kun for modtagere af biblioteksafgift. Kan søges af forfattere til arbejdet med konkretiserede litterære projekter, af oversættere i forbindelse med større oversættelsesopgaver til dansk samt af illustratorer til større illustrationsarbejder.

De generelle midler / Kunstrådets Litteraturudvalg
Arbejdslegater kan søges af danske tegneserieskabere, illustratorer og til udøvere af mundtlig fortælling, poetry slam o.a., samt montagen som litterært udtryk og i særlige tilfælde til oversættere i forbindelse med større klassikeroversættelser. Oversættere kan desuden søge om støtte til gennemførelse af mentorforløb i forbindelse med oversættelse til dansk. 


Rejselegater

Rejselegater / Statens Kunstfonds Litteraturudvalg
Danske forfattere, fortrinsvis skønlitterære, kan søge om tre-årige arbejdsstipendier, arbejdslegater samt rejselegater.

De generelle midler / Kunstrådets Litteraturudvalg
Rejselegater kan søges af forfattere, illustratorer, tegneserieskabere og udøvere af mundtlig fortælling, poetry slam o.a., samt montagen som litterært udtryk.

Marienborgpuljens rejselegater / Kunstrådets Litteraturudvalg
Forfattere og oversættere kan søge om støtte til længerevarende (normalt minimum tre måneder) research- og inspirationsrejser.

Litteratur- og personudvekslingspuljen / Kunstrådets Litteraturudvalg
Kan søges af arrangører af litteraturarrangementer i udlandet med deltagelse af danske forfattere og af arrangører i Danmark af litteraturarrangementer med deltagelse af udenlandske forfattere.

Rejsestipendier for oversættere / Kunstrådets Litteraturudvalg
Både oversættere, der oversætter fra dansk, og oversættere, der oversætter til dansk, kan søge om støtte til rejser, der er motiverede i forbindelse med konkrete oversættelsesopgaver.


Støtte til oplæsningsarrangementer

Forfattercentrum / Kunstrådets Litteraturudvalg
Arrangører af oplæsningsarrangementer med danske forfattere kan søge om støtte til forfatterhonorarer (4.000 kr. per forfatter ved arrangementer hvor flere forfattere deltager, 5.000 kr. ved arrangementer med én forfatter).

Litteratur- og personudvekslingspuljen / Kunstrådets Litteraturudvalg
Kan søges af arrangører af litteraturarrangementer i udlandet med deltagelse af danske forfattere og af arrangører i Danmark af litteraturarrangementer med deltagelse af udenlandske forfattere. Der kan søges til hotelovernatning og billigste flyrejse. 

De generelle midler / Kunstrådets Litteraturudvalg
Kan søges af foreninger, organisationer, forlag og enkeltpersoner til arrangementer, seminarer, udgivelser af dansk litteratur i Danmark eller oversat dansk litteratur i udlandet og udstillinger mv.


Støtte til andre litterære formål

Marienborgpuljens PR-støtte / Kunstrådets Litteraturudvalg
Forfattere kan søge om 15.000 kr. til gennemførelse af rådgivningsforløb med en af de prækvalificerede udbydere. I et samarbejde mellem forlag, boghandler og forfattere kan der søges om støtte på maksimalt 50.000 kr. til utraditionel markedsføring af dennes værk.

Pulje til forfatteres ytringsfrihed / Kunstrådets Litteraturudvalg
Kan søges af organisationer og institutioner til konkrete projekter med fokus på forfatteres ytringsfrihed.

De generelle midler / Kunstrådets Litteraturudvalg
Kan søges af foreninger, organisationer, forlag og enkeltpersoner til arrangementer, seminarer, udgivelser af dansk litteratur i Danmark eller oversat dansk litteratur i udlandet, udstillinger mv. med fokus på formidling af dansk litteratur.
Oversættere kan søge om støtte til gennemførelse af mentorforløb.

Marienborgpuljens støtte til udgivelse og promovering af banebrydende, ny dansk litteratur / Kunstrådets Litteraturudvalg
Med midler fra Marienborgpuljen kan Litteraturudvalget endvidere give udgivelsesstøtte til banebrydende, ny dansk litteratur, der fortjener umiddelbar (inden for et år) lancering i udlandet inden for alle litterære genrer.

Puljen for fremmedsprogede forfattere / Kunstrådets Litteraturudvalg
Kan søges af forfattere med anden herkomst end dansk, der skriver for et dansk publikum. Der søges på baggrund af hidtidige udgivelser.


Oversættelsesstøtte

Oversætterpuljen / Kunstrådets Litteraturudvalg
Udenlandske forlag kan søge om støtte til dækning af oversætterhonoraret i forbindelse med oversættelse og udgivelse af dansk litteratur. Danske forlag kan søge til samme i forbindelse med oversættelse og udgivelse af udenlandsk litteratur i Danmark.

Prøveoversættelsespuljen / Kunstrådets Litteraturudvalg
Oversættere og forlag kan søge om støtte til oversættelse af et mindre uddrag af et dansk værk med henblik på promovering af værket til antagelse til oversættelse i udlandet. Endvidere kan oversættere, forlag og opførende teatre søge om støtte til fuld oversættelse af dansk dramatik.

De generelle midler / Kunstrådets Litteraturudvalg
Oversættere kan søge legat til arbejde med klassikeroversættelser. Forlag kan søge støtte til udgivelse af oversatte værker. Oversættere kan søge om mentorforløb i forbindelse med en konkret oversættelse til dansk.

Sidst opdateret af jowope 12. februar 2008. Ansvarlig: Annette Bach.

Støttevejledning i pdf-format