Scenekunstudvalget om egnsteatre
Høring over bekendtgørelse om egnsteatre
I forlængelse af ændringer til teaterloven ved lov nr. 460 af 23. maj 2007 agter Kulturministeriet at udstede en ny bekendtgørelse om egnsteatre. Ministeriet har i brev til Kunstrådets Scenekunstudvalg af 29. juni 2007 indkaldt bemærkninger til udkast til bekendtgørelse.
Læs udkastet til Egnsteaterbekendtgørelsen
Scenekunstudvalgets bemærkninger
Med ændring af teaterloven af 23. maj 2007 og udkast til bekendtgørelse er der blevet indført rammestyring af egnsteaterområdet med variabel refusionsprocent til følge. Desuden er der sat øget fokus på kvalitet med introduktion af en egnsteaterkonsulentordning og en kvalitetsudviklingspulje. Af andre ændringer kan nævnes en skærpelse af definitionen på et egnsteater, 4-årige egnsteateraftaler og bortfald af muligheden for løbende at pris- og løntalsregulere de kommunale tilskud til egnsteatrene. Endelig er der indført en kommunal forpligtelse til at lægge sig fast på tilskud til det lokale egnsteater ved indsendelse til Kunststyrelsen af udkast til nye egnsteateraftaler og forlængelse af aftaler, hvilket skal ske inden den 1. april året forud for ikrafttræden.
Scenekunstudvalget vil her primært fokusere på indføringen af rammestyring på området og på introduktionen af en egnsteaterkonsulentordning og en kvalitetsudviklingspulje.
Rammestyring og variabel refusionsprocent
Som udgangspunkt vil Scenekunstudvalget understrege, at vi som Kulturministeriets faglige rådgivende organ på området tager afstand fra regeringens smalle forlig med Dansk Folkeparti om bl.a. rammestyring af egnsteaterområdet. Scenekunstudvalget finder introduktion af rammestyring meget problematisk, og det er kedeligt, at der nu skal sættes grænser for den store succes for egnsteaterordningen.
Den hidtidige automatiske statslige refusion på 50 % har været et væsentligt incitament for kommunernes engagement i egnsteatrene, og ved bortfald af en fast refusionsprocent vil kommunerne være mere utilbøjelige til at engagere sig i egnsteaterområdet overhovedet. Egnsteatrene er en meget væsentlig del af det samlede teaterbillede i Danmark, så meget desto mere fordi de er garanter for, at der bliver udbudt scenekunst i alle kroge af landet. Teater er en løn- og produktionstung kunstart, der kræver involvering af mange kompetencer inden for drama, sang, dans, musik, scenografi, lyd, lys og administration. Med den foreslåede rammestyring er der risiko for et spredt, dårligere funderet og mindre progressivt teaterliv, fordi teatrene i højere grad bliver afhængige af et mere traditionelt repertoire.
Der er flere elementer i ændringerne til teaterloven og den tilhørende bekendtgørelse, der i sin yderste konsekvens vil kunne være til skade for det samlede teaterliv i hele landet. Helt overordnet kommer de lokale kræfter i et dilemma, fordi konsekvenserne af rammestyring og egnsteaterkonsulentordning er, at der vil blive stillet øgede kvalitetskrav til teatrene samtidig med, at der lægges et øget, økonomisk pres på kommunerne. Kvalitet koster penge, og da egnsteaterområdet i forvejen er økonomisk presset, kan disse modsatrettede krav resultere i, at kommuner vil opgive at forlænge allerede eksisterende egnsteateraftaler eller være tilbageholdende med at indgå nye.
Egnsteaterkonsulentordning
Scenekunstudvalget bifalder ideen om at sikre kvaliteten på teaterområdet, men er skeptisk over for den foreslåede egnsteaterkonsulentordning og den afsatte kvalitetsudviklingspulje. Udvalgets skepsis går primært på, om de ressourcer, der afsættes hertil, er tilstrækkelige til at sikre den ønskede kvalitet.
Det er Kunstrådet, der afgør, om et egnsteaters virksomhed kan karakteriseres som professionel produktion af scenekunst og det vil det også være fremover. I forlængelse af lovændringen skal der ansættes op til tre egnsteaterkonsulenter, der skal følge udviklingen på de enkelte egnsteatre og bidrage til udvikling af kvalitet på teatrene. I § 14 i udkast til ny bekendtgørelse fremgår det, at egnsteaterkonsulenterne får en stor rolle at spille i forbindelse med etablering af nye egnsteatre og ved forlængelser af aftaler, idet de bl.a. skal gennemføre evalueringer i dialog med kommuner og teatre.
Evaluering er en tidskrævende disciplin, hvilket naturligvis også gælder for dialog med kommuner og teatre. I løbet af de næste tre år skal 26 egnsteateraftaler forlænges, hvis kommuner og teatre ønsker det: Seks forlængelser i 2008, otte forlængelser i 2009 og 12 forlængelser i 2010. Hvis egnsteaterkonsulenterne skal gøre en kvalitativ forskel og deres indsats give mening, skal der sættes betydelige ressourcer af til evalueringsprocesserne. Sker det ikke, er egnsteaterkonsulentordningen er meget dårlig ide, og de afsatte ressourcer bedre anvendt til refusion af kommunernes udgifter til egnsteatre.
Kvalitetsudvikling
Af § 17 i udkast til ny bekendtgørelse fremgår det, at der skal afsættes et årligt beløb til kvalitetsudvikling på egnsteatre, og at puljen skal administreres af egnsteaterkonsulenterne. Helt overordnet forekommer det uhensigtsmæssigt, at der således introduceres et parallelt støttesystem til Kunstrådet, hvilket kun kan forplumre gennemskueligheden i forhold til støttemuligheder generelt.
Kvalitetsudvikling er en udmærket ting, men hvis egnsteaterkonsulenterne ikke får de fornødne ressourcer og kvalitative gennemslagskraft, vil også denne pulje være bedre anvendt til refusion af kommunernes udgifter til egnsteater.
Afsluttende
Scenekunstudvalget ser positivt på de tilløb til styrkelse af kvaliteten på egnsteaterområdet, der fremgår af det fremlagte udkast til bekendtgørelse om egnsteatre, men er skeptisk over for de realistiske muligheder for at gennemføre den på det nuværende grundlag.
Med venlig hilsen
Mikkel Harder Munck Hansen
Formand
Sidst opdateret af Kunststyrelsen 26. september 2007. Ansvarlig: Nana Olivia Enevoldsen.