Kommissorium for undersøgelse af basisensemblernes virke og funktion
Undersøgelsen skal omfatte en redegørelse for arten og omfanget af de seks eksisterende basisensemblers udøvende og pædagogiske musikvirksomhed gennem de seneste 5 år.
Redegørelsen skal desuden belyse ensemblernes:
- aktuelle lovgivningsmæssige og økonomiske rammer
- aktuelle geografiske dækningsområde
- aktuelle samarbejdspartnere i det lokale og regionale musik- og kulturliv
- aktuelle målsætninger og strategier
- udfordringer mht. kvalitet og volumen af aktiviteter og indsatsområder
Undersøgelsen skal på denne baggrund diskutere og vurdere ensemblernes koncertmæssige og pædagogiske indsats og forpligtelser. I forlængelse heraf skal undersøgelsen drøfte og foreslå mulige strategier for basisensemblernes virke og funktion i fremtiden.
Til at forestå undersøgelsen er nedsat et udvalg bestående af:
- Martin Martinsson, direktør for Musik i Syd, Sverige
- Eva Fock, forfatter og musiketnolog
- Henrik Sveidahl, rektor for Rytmisk Musikkonservatorium
- Björn Arnholdt-Olsson, solobratschist i Malmö Symfoniorkester
- Henrik Holm, leder af Viborg Musikskole, medlem af Kunstrådets Musikudvalg. (Formand for udvalget).
Arbejdet starter i september 2007 og forventes færdigt i februar 2008.
Sidst opdateret af elisig 6. november 2007. Ansvarlig: Hanne Holdt Madsen.
