Tanja Nellemann Poulsen og Grete Aagaard tildelt Artist in Residence ophold i Berlin

 

Kunststyrelsen og Lise Nellemann, Sparwasser HQ har tildelt Tanja Nellemann Poulsen og Grete Aagaard de to Artist in Residence ophold i Berlin. Tanja Nellemann Poulsen og Grete Aagaard har med et fælles kunstnerisk projekt fået tildelt opholdene i efteråret 2007.  

De to stipendiatmodtagere modtager hver et beløb på 1000 Euro pr. måned til bolig- og leveomkostninger. Derudover er der afsat et fast beløb til dækning af udgifter i forbindelse med rejse og en mulig udstilling.

Lise Nellemann fra Sparwasser HQ vil under opholdet fungere som mentor ved at introducere gæsterne til den berlinske kunstscene og yde vejledning i praktiske anliggender.

Residency-opholdene er en del af kultursamarbejdet mellem Berlin og Danmark som går under betegnelsen BERLINAUT.

Sidst opdateret af Kunststyrelsen 16. august 2007.