BERLINAUT: Åben pulje til samarbejdsprojekter i Berlin
Der kan søges støtte til samarbejdsprojekter i 2008. Projektet skal have udgangspunkt i billedkunsten, men må gerne indbefatte tværfaglige aspekter. Der bevilges et støttebeløb på max. 50.000 kr. til dækning af projektomkostningerne. Derudover er der mulighed for at søge om yderligere max 10.000 kr. til lokal (dvs. Berlinbaseret og -stedkendt) konsulentbistand. Ansøgeren er selv ansvarlig for udvælgelse af konsulenten.
Der lægges vægt på, at projekterne er nytænkende og netværksorienterende og har et langsigtet perspektiv, der rækker ud over en evt. udstilling eller lignende. Derudover prioriteres projekter med samarbejdspartnere, der selv bidrager med økonomiske midler eller andre ressourcer.
Kriterier
For at komme i betragtning til støtte, skal ansøgeren:
1) Være professionelt udøvende billedkunstner/e (ikke studerende).
2) Have et projektforslag, hvori et længerevarende netværksperspektiv indgår.
3) Kunne dokumentere en aftale med en eller flere samarbejdspartnere, hvoraf mindst én skal have sit primære virke i Berlin.
Ansøgning
Ansøgningen skal mærkes "BERLINAUT Samarbejdsprojekter" og indeholde en kort projektbeskrivelse foruden navn, adresse, CV, eksempler på tidligere arbejder (fotos, prints, katalog el.lign.), tidsplan, udførligt budget og finansieringsplan, beskrivelse af samarbejdspartner/e samt et ”letter of intent” fra samarbejdspartners side.
Søges der endvidere om lokal konsulentbistand, skal også konsulentens navn og adresse samt interesse for projektet fremgå af ansøgningen.
Ansøgningen sendes til:
Kunststyrelsens Billedkunstcenter
Att.: Christina Stenka Hellfach
HC Andersens Boulevard 2
DK - 1553 København V
Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2007.
Ansøgerne kan forvente svar ultimo november 2007.
Udvælgelsen foretages af Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg
For yderligere information, kontakt:
Kunststyrelsen, Christina Stenka Hellfach, tlf.: 33 74 45 30, mail:
Den Danske Ambassade i Berlin, Tine Bredo, tlf.: +49 30 5050 2204, mail: tinbre@um.dk
Sidst opdateret af Kunststyrelsen 3. juli 2007.
