Ny international hjemmeside

 

Billedkunstcentrets nye internationale hjemmeside er nu gået i luften. Her findes information på engelsk om Billedkunstcentrets internationale aktiviteter.

Billedkunstcentrets nye internationale hjemmeside kan findes på www.DanishVisualArts.info. Siden er engelsksproget og henvender sig primært til et professionelt internationalt kunstliv, som søger information om internationale aktiviteter i forhold til dansk billedkunst. Siden rummer ligeledes oplysninger om støttemulighederne fra Kunstrådets internationale billedkunstudvalg i forbindelse med visning og formidling af dansk billedkunst i udlandet og udenlandsk billedkunst i Danmark.

På DanishVisualArts.info findes bl.a. informationer om de residencies for danske kunstnere i udlandet samt for udenlandske kunstnere i Danmark som Kunstrådet og det internationale billedkunstudvalg tilbyder, om hvilke udenlandske kuratorer og kunstprofessionelle der gæster Danmark på Billedkunstcentrets besøgsprogram samt om danske billedkunstneres bidrag til større internationale biennaler.

Fra DanishVisualArts.info er der desuden adgang til www.kunstdk.dk som er Billedkunstcentrets digitale arkiv på dansk og engelsk over danske billedkunstnere. I efteråret 2007 forventes www.kunstdk.dk relanceret i et nyt design og med brugerstyring, hvor billedkunstnerne selv opdaterer deres profiler.

Sidst opdateret af Kunststyrelsen 8. maj 2007.