Venedig biennalen 2007
Maleren Troels Wörsel (f. 1950) er Danmarks officielle repræsentant på Venedig Biennalen 2007. Biennalen i Venedig, som regnes for den væsentligste internationale biennale for samtidskunst i verden, åbnede i juni 2007, og Troels Wörsel udstiller i Den Danske Pavillon frem til den 21 november. Det er Kunstrådets internationale billedkunstudvalg, der har udpeget Troels Wörsel. I begrundelsen hed det bl.a:
”Wörsels bidrag til maleriet er hævet over enhver tvivl og fremstår i de seneste år mere malerisk og egenartet end nogensinde - også i forhold til samtiden. Han er på mange måder en ener i dansk billedkunst, og det har været Kunstrådets internationale billedkunstudvalgs opfattelse, at Wörsels deltagelse i Venedig vil være et markant og intelligent bud på maleriet i en tid, hvor der på den internationale scene er et hektisk fokus på dette medium.”
Udstillingens kommissær, der ligeledes er udnævnt af Kunstrådets internationale billedkunstudvalg, er Holger Reenberg, direktør for Herning Kunstmuseum.
Sidst opdateret af Kunststyrelsen 19. juni 2007. Ansvarlig: ihe.
Venedig biennalen 2007
Uden titel, 2005, 180 x 150 cm,
akryl på lærred,
Courtesy: Galleri Susanne Ottesen,
Foto: Anders Sune Berg
Læs mere om den danske deltagelse
på Venedig Biennalen 2007:
www.venedigbiennalen.dk
