Samarbejdsaftale med Kunstrådet
Fra formandskaberne for Statens Kunstfond og Kunstrådet:
Peter Schepelern, formand for Statens Kunstfonds bestyrelse,
Sys Hindsbo, næstformand,
Lars Liebst, formand for Kunstrådet,
Litten Hansen, næstformand.
Godkendt af Kunstrådet og Statens Kunstfonds bestyrelse august 2004. Behandlet på de to repræsentantskabers fællesmøde september 2004 og dernæst endeligt vedtaget af Kunstrådets formandskab og bestyrelsen for Statens Kunstfond.
19. oktober 2004
Samarbejdsaftale mellem Statens Kunstfond og Kunstrådet
Statens Kunstfond og Kunstrådet skal efter den nye kunststøttelov i samarbejde fastlægge deres indbyrdes arbejdsdeling. Der er med oprettelsen af Kunstrådet ikke lagt op til ændringer i principperne for Statens Kunstfonds arbejde, hensigten er, at fonden skal videreføres på det gældende grundlag. Herved er den statslige kunststøtte blevet tostrenget med fond og råd som to sidestillede organer, der har forskellige opgaver, men som skal kunne samarbejde med hinanden. Kunststyrelsen er sekretariat for både fond og råd.
Statens Kunstfond støtter den skabende kunst inden for alle former for kunstnerisk skabende virksomhed, både for de kunstarter, der ligger inden for Kunstrådets virkefelt og de kunstarter, der ikke støttes af rådet. Statens Kunstfonds støtte er som udgangspunkt rettet mod kunstneren med det formål at give arbejdsro til kommende skabende arbejde uden at der stilles krav om nogen bestemt produktion. Fonden kan også i visse sammenhænge støtte kunstnerens produktion af bestemte værker.
Kunstrådet viderefører den opgave med at støtte såvel den skabende som den udøvende kunst inden for billedkunst, litteratur, teater og musik, som tidligere blev varetaget af fire kunstfaglige råd. I Kunstrådet har man samlet og koordineret det nationale og det internationale kulturarbejde med støtte til produktion og formidling af kunst. Inden for den udøvende kunst drejer det sig i vidt omfang om opførelse af værker, mens rådets støtte til skabende kunst retter sig mod den enkelte skabende kunstners projekter eller mod formidlingen heraf.
Formandskaberne for Statens Kunstfonds bestyrelse og Kunstrådet har gennem foråret analyseret og drøftet, hvordan man kunne gribe arbejdsdelingen og samarbejdsopgaven an. Udgangspunktet har været at sikre den klarest mulige profilering af de to sidestillede kunststøtteorganer i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne principper for fondens og rådets virksomhed. Det skulle gøres hensigtsmæssigt og håndterbart både indadtil for fond og råd selv – men nok så væsentligt også udadtil for brugerne af det nye kunststøttesystem. Det bygger på et tostrenget system – ikke et dobbeltstrenget system, hvor fond og råd kunne komme til at agere som hinandens ankeinstanser. Hver streng skulle kunne give afslag, der henviser til, hvad der er dens primære opgaver, herunder hvad der falder uden for dens opgaver.
På det grundlag har formandskaberne udarbejdet vedlagte notat (pdf-format; 10 sider), der for så vidt angår arbejdsdelings-spørgsmålene skematisk beskriver de mange støtteformål og støtteopgaver, der findes i de 5 gældende kunststøttelove, og som administreres af Statens Kunstfond og Kunstrådet. Beskrivelsen er opstillet ud fra lovkompleksets tre hovedformål: kunstnerstøtte, produktionsstøtte og formidlingsstøtte, hertil kommer uddannelsesstøtteformål og amatørstøtteformål. Notatet indkredser desuden de problemstillinger, som formandskaberne har ønsket afklaret med hensyn til arbejdsdelingen.
Notatet indeholder endvidere en beskrivelse af forholdene i forbindelse med afrapportering og regnskabsaflæggelse for henholdsvis fondens og rådets tilskudsmodtagere. Disse spørgsmål behandles i forbindelse med det regelforenklingsprojekt, som Kunststyrelsen arbejder med for både fondens og rådets vedkommende. Endelig indgår i notatet et afsnit om åbenheden i forbindelse med offentliggørelse af tilskudstildelinger og –kriterier, som drøftes i både fondens og rådets regi.
Lovgrundlaget for såvel Kunstrådet som Statens Kunstfond indeholder vide rammer for hvorledes de to organer vælger at støtte kunsten og kunstnerne og det er vurderingen at der ikke er juridiske hindringer for at en samarbejdsaftale justerer den hidtidige arbejdsdeling på de diskuterede områder.
På områderne litteratur og musik/tonekunst viste notatet at der var behov for særlige drøftelser og notatet har derfor været drøftet på møder med udvalgene inden for litteratur og musik/tonekunst.
Formandskaberne er herefter på de enkelte kunstområder blevet enige om følgende:
Billedkunst
Placeringen af opgaven med støtte til kunst i det offentlige rum – som varetages af et udvalg under Statens Kunstfond - har været genstand for gentagne politiske drøftelser, både i forbindelse med vedtagelse af Billedkunstloven og ved diskussionen om Kunstrådsloven. Opgaven har været tænkt placeret i Billedkunstrådet, men er med vedtagelsen af Kunstrådsloven forblevet i Statens Kunstfond.
Da dette forhold ikke giver anledning til overlapninger eller uklarhed mellem de to strenge, og der både i Statens Kunstfond og i Kunstrådets fagudvalg for Billedkunst er tilfredshed med den nuværende placering, ser formandskaberne ingen grund til at foreslå ændringer på dette område.
Der har ikke på billedkunstområdet i øvrigt vist sig uhensigtsmæssigheder i den nuværende arbejdsdeling.
Litteratur
Både Statens Kunstfonds og Kunstrådets litterære udvalg uddeler arbejdslegater til forfattere, samtidig med at de to organer også støtter litteraturen på andre måder. Hvis man skal undgå en dobbeltstrenget litteraturstøtte, er det nødvendigt med en klar arbejdsdeling mellem udvalgene med hensyn til arbejdslegaterne.
På det afholdte møde har repræsentanterne for Statens Kunstfonds Litteraturudvalg tilkendegivet at der efter deres opfattelse ikke i praksis er mere end nuanceforskelle mellem behandlingen af ansøgninger om arbejdslegater til skønlitterære forfattere i de to strenges litteraturudvalg. De mener at dette sammenfald er uhensigtsmæssigt og at arbejdslegater til skønlitterære forfattere alene bør være en opgave for Statens Kunstfond. Fra Kunstrådets fagudvalg for Litteratur blev tilkendegivet at den nuværende arbejdsdeling - på den ene side støtte til kunstnere og på den anden side støtte til færdiggørelse af værker - principielt er klar og bør fortsættes.
Formandskaberne finder fortsat, at der er en overlapning, og at dette er uhensigtsmæssigt.
Der er enighed om, at Kunstrådets særlige litteraturpulje på 10 mio. årligt 2004-2006 - som i hovedsagen skal anvendes til arbejdslegater til forfattere - ikke skal berøres af denne diskussion, da der er tale om en tidsmæssigt afgrænset pulje, som følger et politisk forlig begrundet i konkrete omstændigheder.
Musik
På musikområdet tildeler Statens Kunstfond bestillingshonorarer til skabende kunstnere til arbejdet med at komponere et bestemt værk, der indgår i en bestemt koncert- eller musikdramatisk sammenhæng. Hertil kommer at fondens tonekunstudvalg giver støtte til ny-musik-festivaler til fremførelse af nykomponeret musik. Der er i disse sammenhænge efter formandskabernes opfattelse tale om et placeringsspørgsmål, om hvor støtteformålene ”bestillingshonorarer” og ”fremførelsesstøtte” varetages mest hensigtsmæssigt, i fondens eller i rådets udvalg.
Formandskaberne er enige om at der ikke er behov for en ændret arbejdsdeling på dette område, idet det dog bør præciseres at støtten fra Statens Kunstfond er rettet direkte mod komponisterne – herunder også den støtte som fonden giver til fremførelse af komponisternes værker på festivaler. Formandskaberne er samtidig enige om at fremførelsesstøtten fra Statens Kunstfond fortsat bør være af begrænset omfang.
Scenekunst
Også på scenekunstområdet tildeler Statens Kunstfonds udvalg for film og teater bestillingshonorarer til skabende kunstnere – typisk til dramatikere, scenografer og koreografer - til arbejdet med at skabe et bestemt værk, der indgår i en bestemt teater- eller balletsammenhæng.
Formandskaberne er enige om at det på dette område er hensigtsmæssigt at tilskud, der retter sig mod produktion af konkrete teater- og dansestykker, samles i Kunstrådets fagudvalg for teater. Dette gælder også honorarudgiften til dramatikere, scengrafer og koreografer, der således fremover bør overflyttes fra Statens Kunstfond til Kunstrådet.
Kunsthåndværk/design og arkitektur
Disse kunstområder ligger uden for Kunstrådets virkeområde og der er derfor ikke nogen overlapningsproblematik.
Statens Kunstfonds to udvalg for hhv. kunsthåndværk/design og arkitektur har i fondens bestyrelse og over for fondens repræsentantskab gjort opmærksom på, at der ikke findes tilstrækkelige midler til støtte af produktions- og formidlingsformål for disse to kunstområder.
Sidst opdateret af Kunststyrelsen 30. marts 2007. Ansvarlig: Vibeke Jakobsen.