PopKomm i Berlin
- international musikmesse og festival for rytmisk musik i Tyskland
Dansk fællesstand
Kunststyrelsens Musikcenter organiserer hvert år den danske fællesstand på musikmessen Popkomm. Invitation til messen foregår medio maj.
Hvem deltager i messen?
Deltagere er pladeselskaber, musikforlag, managements, medier, musikorganisationer o.a. Deltagerne kommer for at få afsat sin musik eller for at købe musik, networke og få den nyeste viden om musikbranchen.
Facts om Popkomm-messen
- Messen har ca. 800 udstillere og ca. 15.000 deltagere fordelt på ca. 2000 selskaber, organisationer m.m. fra 49 forskellig lande.
- I 2007 var 45 selskaber tilmeldt den danske stand på Popkomm. Det er en stigning på 30% i forhold til 2006.
Deltagelse på den danske stand giver mulighed for at have:
- Mødested med sekretariat, hvor der kan formidles kontakt
- Dueslag for alle deltagere
- Fælles standkatalog
- Computer-adgang
Prisen for registrering på den danske stand ved Popkomm lå i 2007 på 2.900 kr. (plus moms) - som var grundpris for et selskab med op til to personer pr. selskab.
PopKomm-festivalen
Popkomm-festivalen bliver afviklet samtidig med messen. Det er en af de vigtigste festivaler for showcases i verden. Festivalen har ca. 400 timers live musik i ca. 20 klubber tilknyttet Popkomm-festivalen. I 2007 var der et massivt fremstød for danske bands, idet Music Export Denmark støttede koncerter med 25 danske grupper, og World Music Denmark støttede to danske gruppers optræden under festivalen.
Læs mere om messen på www.popkomm.de
Sidst opdateret af elisig 25. september 2007. Ansvarlig: Jens Fuglsang.
Kontakt
Jens Fuglsang, projektkoordinator
T. 3374 4559
Kunststyrelsens Musikcenter
Kunststyrelsen er sekretariat for Kunstrådet

