Øvrige tilskudsområder
Huskunstnerordningen - børn og unges møde med kunst
Formålet med ordningen er at fremme børn og unges møde med kunsten og den kunstneriske proces. Aldersgruppen er de 6 til 19-årige. Der kan søges om op til 75 procents tilskud til kunstnerhonorarer, både i forbindelse med korte og lange forløb. Skoler, kommuner og kunstnere kan søge ordningen.
Forsøg med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser
Der kan søges om støtte til modelforsøg på/med kulturskoler, billedkunstneriske grundkurser samt grundkurser indenfor de andre kunstneriske discipliner, der sigter mod at afprøve nye samarbejdsformer og samspil med andre institutioner og som bidrager til at udvikle de faglige kvalitetskrav.
Tværgående projekter
I forhold til det tidligere Kunstråd har det nuværende Kunstråd væsentligt færre frie midler til rådighed. Puljen til tværgående projekter nedlægges, idet Kunstrådet fremover vil anvendes sine midler til en række markante initiativer, som kan skabe opmærksomhed og fremme debatten om kunsten, dens vilkår og betydning for samfundet. Disse større initiativer forventes prioriteret dels på baggrund af ansøgninger til rådet, dels af rådets egne initiativer bl.a. i form af specifikke udbud til opgaveløsninger inden for rådets indsatsområder.
Musikdramatisk pulje
Puljen støtter nyskabende musikdramatisk virksomhed. Der lægges særlig vægt på nyskrevne, danske musikdramatiske projekter, herunder danseforestillinger, hvor musikken indgår som et bærende element.
Dramatikpuljen
Kunstrådets Dramatikpulje blev oprettet i 2005 for at styrke kvaliteten af dansk dramatik. Det nye Kunstråd har imidlertid med henvisning til sine begrænsede frie midler besluttet at nedlægge Dramatikpuljen. Danske dramatikere kan dog fortsat søge støtte gennem Kunstrådets Litteraturudvalg fra De Generelle Midler, Den skønlitterære pulje, Den børnelitterære pulje, 10 mio. kr.- puljen og Oversætterpuljen.
Læs mere om de eksisterende puljer under "Søg tilskud"
Sidst opdateret af lisves 30. januar 2008. Ansvarlig: Lisbet Vestergaard.
