Økonomi
Det fremgår af loven, at Kunstrådet træffer endelige administrative afgørelser med hensyn til fordelingen af støtte til fremme udvikling af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet.
Kunstrådet kan delegere kompetence til sine fagudvalg samt til udvalget for dansk billedkunst i udlandet til at foretage
endelig afgørelse i sager på udvalgets sagsområde.
Kulturministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Kunstrådet og dets udvalg. Denne sekretariatsbistand
varetages af Kunststyrelsen.
Kunststøtten finansieres på forskellig vis, alt efter støttens form og formål:
- Almindelig kunststøtte
- Støtte til international kulturudveksling
- Anden støtte
Almindelig kunststøtte - bevillinger fra finansloven:
Den almindelige kunststøtte finansieres af (i princippet) faste årlige bevillinger på finansloven til de respektive kunstformål.
Størrelsen af den samlede bevilling til Kunstrådets kan kun ændres af Folketinget, men fordelingen på kunstformålene kan ændres af Kulturministeren.
Bevillingen skal anvendes i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne, som disse fremgår af finansloven, herunder bestemmelserne i Kunstrådsloven, og disponeringsreglerne i Finansministeriets Budgetvejledning.
Bevillingen til Kunstrådet ydes som en økonomisk ramme til at måtte yde tilsagn om tilskud, uanset hvornår det kontante tilskud i praksis udbetales.
Bevillingen forudsættes disponeret i finansåret, som løber fra 1. januar til 31. december. Udnyttes tilsagnsrammen ikke fuldt ud i finansåret, kan en eventuelt udisponeret ramme dog videreføres til næste finansår. Det skal dog bemærkes, at en udisponeret ramme på mere end 5 pct. af årets bevilling anses som et væsentligt mindreforbrug, og baggrunden herfor skal forklares særskilt i Kunststyrelsens årsrapport over for bevillingsmyndighederne.
Kunstrådet har hjemmel til – inden for fastlagte rammer, der fastsættes på finansloven – at afholde visse driftsudgifter forbundet med rådets opgaver.
På finansloven fastsættes en særskilt bevilling til Kunstrådets tværgående formål – benævnt bevilling til ”øget kunstnerisk aktivitet og talentudvikling”. Der er tale om delvist formålsbestemte midler, delvist frie midler. Den årlige bevilling er ikke fast, men fastsættes år for år.
Tipsmidler
Udover bevillinger på finansloven finansieres den almindelige kunststøtte af midler fra Danske Spils overskud til kulturelle formål, de såkaldte tips- og lottomidler. Midlerne fordeles af Kulturministeren, forelægges ved aktstykke for og tiltrædes af Folketingets finansudvalg.
Tipsaktstykket tiltrædes sædvanligvis af Finansudvalget omkring 1. maj i finansåret, og Kunstrådets fagudvalg kan derfor først give tilsagn om tilskud af disse midler fra dette tidspunkt. En uudnyttet tilsagnsramme kan videreføres til efterfølgende tipsår.
Kunstrådets driftsmidler
Honorering af medlemmer af Kunstrådet og dets udvalg samt øvrige driftsudgifter forbundet med rådet og udvalgenes administrative aktiviteter finansieres af Kunststyrelsens driftsbevilling på finansloven.
Herudover har Kunststyrelsen hjemmel til at anvende tre procent af den årlige ramme til midlertidige tilskudspuljer til at afholde administrative driftsudgifter.
Afrapportering
Kunstrådet redegør én gang årligt i sin årsberetning for anvendelsen af de midler, som rådet har disponeret. Herudover redegør Kunststyrelsen i sin årsrapport for finansåret for bevillingsanvendelsen for administrerede bevillinger, herunder også de midler som Kunstrådet uddeler.
International kulturudveksling
Størrelsen af den samlede økonomiske ramme til international kulturudveksling udgør en særskilt ramme og er herved afgrænset fra den almindelige kunststøtte. Den økonomiske ramme fastsættes delvist på finansloven og delvist på det årlige tipsaktstykke.
Fordelingen af midlerne til international kulturudveksling på kunstformål fastsættes af Kunstrådet.
Herudover kan Kunstrådet og dets fagudvalg disponere midlerne inden for de samme rammer, som gælder for den almindelige kunststøtte.
Anden kunststøtte
Kunstrådet yder udover den almindelige kunststøtte og midlerne til international kulturudveksling støtte til kulturinstitutioner, afgrænsede kunstformål, eller er qua bestemmelser i relevant lovgivning med til at beslutte, hvordan midlerne fordeles.
Der kan fx være tale om faste tilskud til egnsteatre og små storbyteatre, børneteater og opsøgende teater på scenekunstområdet, samt tilskud til musikskoler, til honorarstøttede spillesteder og regionale spillesteder på musikområdet.
Herudover er der afsat tidsbegrænsede puljer til forskellige prioriterede formål. Disse aktiviteter finansieres af enten særskilte bevillinger på finansloven eller ved formålsbestemte tipsbevillinger.
Hovedparten af bevillingerne til disse aktiviteter er – med enkelte konkrete undtagelser – omfattet af de samme disponeringsmæssige bestemmelser som gælder for den almindelige kunststøtte. En konkret undtagelse er bevillingen til egnsteatre, som hidtil har været lovbunden. Det vil sige, det samlede tilskud ikke har været reguleret af en ramme på finansloven, men af det faktiske tilskud som teaterloven har givet mulighed for, men som fra 2007 omlægges til en rammestyring.
Kunstrådet som tilskudsyder
Når Kunstrådet yder tilskud til institutioner, formål eller personer, stiller rådet og dets udvalg en række krav til modtagerne for at sikre, at tilskuddene anvendes i overensstemmelse med formålet. Disse krav er fastsat af enten:
- særskilt lovgivning,
- de bevilgende myndigheder og/eller
- af praksis for ”god tilskudsforvaltning”, som dette blandt andet fremgår af Rigsrevisionens revision.
Tilskudsmodtagere skal kunne honorere forskellige krav med baggrund i disse bestemmelser. Kravene fremgår af de tilskudsforudsætninger, der opstilles i tilsagnsbrevet fra Kunstrådet og dets udvalg.
Sidst opdateret af lisves 28. november 2007. Ansvarlig: Christian Svane.