Kommissorium for undersøgelse af basisensemblernes virke og funktion

 

Kunstrådets Musikudvalg har i juni 2007 besluttet at igangsætte en undersøgelse, der skal belyse og diskutere basisensemblernes virke og funktion i dag og i fremtiden.

Undersøgelsen skal omfatte en redegørelse for arten og omfanget af de seks eksisterende basisensemblers udøvende og pædagogiske musikvirksomhed gennem de seneste 5 år.

Redegørelsen skal desuden belyse ensemblernes:

  • aktuelle lovgivningsmæssige og økonomiske rammer
  • aktuelle geografiske dækningsområde
  • aktuelle samarbejdspartnere i det lokale og regionale musik- og kulturliv
  • aktuelle målsætninger og strategier
  • udfordringer mht. kvalitet og volumen af aktiviteter og indsatsområder

Undersøgelsen skal på denne baggrund diskutere og vurdere ensemblernes koncertmæssige og pædagogiske indsats og forpligtelser. I forlængelse heraf skal undersøgelsen drøfte og foreslå mulige strategier for basisensemblernes virke og funktion i fremtiden.

Til at forestå undersøgelsen er nedsat et udvalg bestående af:

  • Martin Martinsson, direktør for Musik i Syd, Sverige
  • Eva Fock, forfatter og musiketnolog
  • Henrik Sveidahl, rektor for Rytmisk Musikkonservatorium
  • Björn Arnfeldt-Olsson, solobratschist i Malmö Symfoniorkester
  • Henrik Holm, leder af Viborg Musikskole, medlem af Kunstrådets Musikudvalg. (Formand for udvalget).

Arbejdet starter i september 2007 og forventes færdigt i februar 2008.

Sidst opdateret af Kunststyrelsen 18. september 2007. Ansvarlig: Hanne Holdt Madsen.