30 danske børneteaterfolk er netop nu på vej til New York

 

Dansk børneteater er i verdensklasse. Og nu skal fem danske børneteatergrupper med 69 opførelser over de næste to uger vise deres værd i New Yorks berømte teaterkvarter

I disse dage er en 40 fods container lastet med lamper, kostumer, rekvisitter og scenografi på vej over Atlanten. Modtageren af lasten er The New Victory Theater på 42nd Street – i hjertet af New Yorks berømte teaterdistrikt. New Victory Theater åbner på torsdag den 3. maj dørene for den første danske børneteaterfestival i New York.

På festivalen optræder børneteatergrupperne: Statsensemblet Corona La Balance, Gruppe 38, Refleksion/Teater MY, Carte Blanche og Sofie Krog Teater på, New Victory Theater. De får hermed chancen for at vise, at dansk børneteater er i absolut verdensklasse

I forbindelse med de danske gæstespil afholdes et fagligt seminar, rettet mod professionelle skuespillere, instruktører, producenter, politikere og teaterledere. Formålet er bl.a. at videreformidle danske synsvinkler på æstetik og etik i børneteatret og samtidig skabe og styrke netværk mellem nordamerikanske og danske scenekunstnere og andre professionelle inden for teatermiljøet. 

Om interessen for dansk børneteater udtaler The New Victory Theaters programdirektør Mary Rose Lloyd:
- Jeg har set masser af børneteater over hele verden, og dansk børneteaters meget høje kvalitet slår mig altid. Det tager børns intelligens og fantasi meget seriøst og er derfor også med til at forme fremtidens publikum.

Mary Rose Lloyd har sammen med Kunstrådets Scenekunstudvalg udvalgt de fem børneteatergrupper, som nu skal til New York, og festivalen finansieres af midler fra Kunstrådets Scenekunstudvalg og The New Victory Theater.

Se programmet for teaterfestivalen her
Læs mere om de fem danske børneteatre og de udvalgte forestillinger
Læs mere om The New Victory Theater her
Hent pressebillede - Gruppe 38 og Carte Blanche foran New Victory Theater (3,59 Mb)

For yderligere information kontakt:
Formand for Kunstrådets Scenekunstudvalg, Mikkel Harder Munck-Hansen tlf. 25 51 75 20
Centerchef I Kunststyrelsens Scenekunstcenter Vibeke True tlf. 20 69 53 97
Konsulent i Kunststyrelsens Scenekunstcenter Ane Alsløv tlf. 25 48 67 75.

Sidst opdateret af Kunststyrelsen 27. juni 2007. Ansvarlig: Ane Alslev.