Nyt projektkontor for professionel scenekunst

 

Et nyt projektkontor for professionel scenekunst er etableret pr. 1. marts. Projektkontoret er et servicetilbud til uafhængige, professionelle scenekunstnere inden for voksen- og børneteater.

Kontoret skal bistå med udvikling og formidling af projekter, herunder planlægning, fundraising, administration, økonomi og markedsføring. Formålet er at give scenekunstnere mulighed for i højere grad at koncentrere sig om den kunstneriske proces.
Kunstrådets scenekunstudvalg har afsat en bevilling på 450.000 kr. pr. år til projektkontoret - i foreløbig i 2 år - og udpeget teaterchef Erling Larsen, Cafeteatret, til leder.

Sidst opdateret af Kunststyrelsen 26. marts 2007.