Martin Erik Andersen udsmykker det nye bibliotek ved Københavns Universitet Amager
Udgifterne til udførelse af kunstopgaven dækkes af Statens Kunstfond og Det Kongelige Bibliotek i fællesskab. Det Kongelige Bibliotek har af sine byggemidler afsat 1,8 mio. kr. til kunstnerisk udsmykning, og Statens Kunstfonds udvalg for kunst i det offentlige rum bidrager med 981.000 kr.
Som en del af den omfattende udsmykningsopgave vil Martin Erik Andersen på væggen i bibliotekets læsesal lave et panelrelief, som hylder et af de mest kendte persiske tæpper, Ardebil Tæppet. Udsmykningen bliver en installatorisk åben helhed som sammenfletter sted, reliefpanel, neonlys og et multimedieprojekt.
Kunstneren er dybt betaget af tæppet. Han har nøje studeret tæppets historie og mønstre på Victoria & Albert Museum i London. Tæppet betragtes som højdepunktet af persisk tæppekunst. Det er et af de ældste og største persiske tæpper, som vi kender, og måler 10.51 x 5.34 m. Det er dateret og signeret i 1530-tallet (dansk tidsregning) af Maksoud fra Kashan. Han begynder sin dedikation med at låne Sufi poeten Hafez’s ord. Dedikationen lyder i en engelsk oversættelse sådan:
“I have no refuge in the world other than thy threshold. My head has no protection other than this porchway. The work of the slave of this doorstep, Maksoud of Kashan in the year 942. [HD]"
Det er Martin Erik Andersens idé at skabe et panelrelief i samme format som tæppet. Det visuelle udtryk vil dog blive ganske anderledes. Martin Erik Andersens version af tæppet er monokrom og ikke i tekstile materialer.
Billedhuggeren vil ikke sidde og knytte de ca. 33 millioner knuder, som tæppet indeholder. Vævningen af tæppet har været et arbejde udført af flere vævere, som vurderes at have taget ca. 4 år. Dog kræver Martin Erik Andersens skulptur samme slags meditative proces at udføre. I samme ånd som væveprocessen og af respekt til dette historiske værk og kraftpræsentationen bag vil kunstneren udskære hele tæppets ornamentik i hånden, et pulsespil med ca. 110.000 forskellige brikker. Det kunne med moderne tiders maskiner og teknologi udføres forholdsvis hurtigt, men den direkte investering af kroppen i processen omkring udførelsen er en vigtig del af Martin Erik Andersens kunst.
Martin Erik Andersen har også tidligere i sin kunst brugt orientalske tæpper og referencer til andre kulturer end hans egen. I et interview på Kopenhagen.dk fra år 2004 bliver Martin Erik Andersen spurgt om dette:
” [--] Hvornår bliver det kulturelle stof interessant for dig? Søger du gerne efter stof i - eller uden for - en bestemt kulturkreds?
Jeg har et åbent og eklektisk forhold til det kulturelle, hvis jeg kan bruge det, så gør jeg det, jeg har ingen konfessionelle eller antropologiske skrupler. Men forståelsesrammer som sådan interesserer mig. Jeg forsøger at erkende rammerne for de relationer mellem krop, rum, socialitet og historie, som konstituerer hvad jeg kan erfare som virkelighed. Og selvfølgelig med en særlig opmærksomhed rettet imod det, der ligger lige på kanten af, eller uden for ens forståelsesrammer. Det bruger jeg skulpturkategorien til, med billedkunsten kan man se kanten af sin blindhed. [--] Og så kan jeg jo nok ikke komme udenom, at min primære kulturkreds er det udvidede skulpturbegreb, forankret i en kontinentaleuropæisk tradition som ikke går så meget længere tilbage end til 60´erne. Det andet er en slags omskrivninger.”
Det nye Universitetsbibliotek, som bliver udsmykket af Martin Erik Andersen er placeret i forbindelse med Københavns Universitet Amager og ligger umiddelbart ved universitetstorvet, der bliver den centrale, samlende plads ved Københavns Universitet Amager. Biblioteket er tegnet af Dissing+Weitling arkitektfirma a|s.
Statens Kunstfonds udvalg for kunst i det offentlige rum udgøres i perioden 2005-2007 af maler, professor Jesper Christiansen (formand), arkitekt Poul Ingemann og billedhugger Jørgen Carlo Larsen.
Læs mere:
Om Martin Erik Andersen
Interview på kopenhagen.dk [7. dec. 2000]
Interview på kopenhagen.dk [15. april 2004]
Om Ardebil Tæppet
The V&A Conservation Journal, Spring 2005: Number 49
Om poeten Hafez
Om bygningens arkiteter
Dissing+Weitling arkitektfirma a|s
Om Det Kongelige Bibliotek
Sidst opdateret af ninlep 4. juli 2007. Ansvarlig: Nina Leppänen.