Børn, unge og kunst

 

Kunstrådet støtter gennem udvalgene i vid udstrækning produktion og formidling af kunst, der er rettet direkte mod børn og unge. Det drejer sig bl.a. om børneteater, dans, skolekoncerter og børnelitteratur.

Derudover støtter rådet direkte gennem huskunstnerordningen og forsøg med kulturskoler muligheden for, at børn og unge i deres dagligdag både som deltagende og som tilskuere oplever kunstens verden på et højt kvalitativt niveau, får indblik i professionelle kunstneriske processer og indgår i udviklende samspil med professionelle kunstnere.

Kunstrådet lægger i den sammenhæng vægt på, at kunst produceres og formidles professionelt til børn og unge på deres præmisser.

Der er i 2007-2009 øremærket 9,4 mio. kr. årligt til huskunstnerordningen og andre børnerettede initiativer under Kunstrådet. I perioden 2006-2009 er der desuden afsat 3 mio. kr. årligt til forsøg med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser for børn og unge.

Læs mere om børn og kunst i Kunstrådets handlingsplan 2007-2011

Børnekulturens Netværk
Kunststyrelsen deltager på Kunstrådets vegne i Børnekulturens Netværk, der er kulturministerens og Kulturministeriets rådgivende organ for børnekultur. Netværket driver Børnekulturportalen, der er den elektroniske indgang til børnekulturen i hele Danmark.

Læs mere på Børnekulturens Netværks hjemmeside 

Børnekulturportalen - din indgang til børnekulturen i hele landet

Sidst opdateret af mallun 21. januar 2008. Ansvarlig: Lisbet Vestergaard.

Kontakt

Kunstrådets Sekretariat
Lisbet Vestergaard, fuldmægtig
tel. 3374 45 07, 

Tilmelding til Kunstrådets Nyhedsbrev

 

Navn*
E-mail-adresse*