Anmeldelser om Jakob Martin Strid
|
Om
Min mormors gebis
|
|
Rimene skifter fra hidsige rytmer med stridbart indhold til rolige med eftertænksom ballast. Mormors knaldrøde gebisgummer bider sig fast på langt de fleste myldretegninger, som også er de rene guldgruber at gå på jagt i. Her finder man blandt meget mere nitten norske nudister, en fed faster fra Nørresundby, en sær mand, der bor i en pære, en svævende bus over Nordre Fasanvej, flyvefisk over Vesterbro og nogle sprogligt grassatløbende arabere: »Araberkomplot! araberkomplot! /de stjal min mors rabarberkompot / Komplet komplot De åd det råt / det måtte de egentlig også godt.«
|
|
Kari Sønsthagen i Berlingske Tidende den 25.11.2006
|
| |
|
Om
Strid decimal 0.4
|
|
Undervejs på den forunderlige jordomrejse med Strid og de magiske klodser åbenbarer der sig alligevel en form for mening. En hyldest til eventyret og drømmene. Men også til det almindelige og ordinære, som her får et næsten fortryllet skær. Kun få magter som Jakob Martin Strid at skildre hverdagens velkendte trivialiteter - en elmast, et kulturlandskab, en benzinstation - så det fremstår som magiske steder, bag hvilke eventyret hele tiden gemmer sig, hvis bare man ser efter. Det gør Strid, og i hans univers mødes Jules Vernes tekniske vidundere og nysgerrighed over for verdens hvide pletter med Alice i Eventyrlands surrelle logik og sære landskaber.
|
|
Benni Bødker i Information den 16.11.2007
|
| |
|
Om
Den store strid
|
|
Strids fantasi er vildtvoksende, fabulerende og ganske uforudsigelig. Pludselig har Poul Nyrup en agurk i røven, pludselig har Rip Kirby mistet kroppen, men til gengæld blevet clairvoyant, og pludselig kommer Birthe Rønn Hornbech ud af et æg. Satiren er nogle gange bidsk, iblandt forsynet med en iøjnefaldende mangel på tolerance for andres synspunkter, men ofte suppleret med en rund og kærlig poesi. Intet mindre end fremragende
|
|
Hans Bjerregaard i Ekstra Bladet den 15.12.2001
|
| |
|
Om
Strids værste!!! - goe gamle striber fra før verden gik af lave
|
|
Hvis man forudsætter, at barnlighed er en nødvendig adgangsnøgle til det poetiske vil man indse, at der i den stridske fascination af tissemænd og bæ og bøvser, gemmer sig et både uskyldigt og ustyrligt oprør, en insisteren på, at det er vigtigt at bande i kirken, og at en ordentlig fjert kan være en mere gyldig adgangsbillet til det guddommmelige end nok så mange fromme miner og lader.
|
|
Klaus Rifbjerg i Information den 09.11.2002
|
| |
|
|
