Forfatterprofiler
Anmeldelser om Morten Ramsland
|
Om
Hundehoved
|
|
Hundehoved er et brag af slægtsfortælling. Grov og sjov. Fin og følsom. En vildtvoksende og livsklog fabulering, der i særlig grad er mændenes og manddommens historie. Tæt befolket med hundehoveder: eksistentielle flygtninge, hulemænd, skvatmikler, stædige forførere, drukmåse, svindlertyper, søfarere, drømmere og potente slagsbrødre. (…) De almindelige og alligevel uendeligt skæve eksistenser har hver deres at bokse med. Skyld og skam og svig er en barselsgave i familien og grundtemaer i romanen. Og har personerne ikke allerede noget på samvittigheden, får de det hurtigt.
|
|
Signe Lindskov Hansen, Information
|
| |
|
Om
Hundehoved
|
|
Romanen er særdeles begavet, velskrevet og mere end en sommerlatter værd. Her er et tiltrængt nyt dansk fortælletalent ikke i svøb, men flabet frimodigt og fuldt udfoldet. Et stort Vuf! til Ramslands fabulerende roman.
|
|
Niels Houkjær, Berlingske Tidende
|
| |
|
Om
Hundehoved
|
Den ældgamle fortællingens kunst er blevet ung igen og har fået en smuk krop med masser af kød på. Hundehoved tager sin begyndelse på en østtysk pløjemark i 1944, hvor norske Askild Eriksson jages af tyske soldater og slutter i Danmark her og nu, hvor den Erikssonske familie er gået i opløsning. Det har fået Askilds barnebarn, Asger, til at forsøge at samle familiens mange små historier til en meningsfuld helhed.
Asgers projekt bliver til en af de bedste løgnehistorier, jeg har hørt. Tempoet er højt, og historien er både svævende poesi og jordnær komik. Morten Ramsland har bare at gi' hals igen og igen.
|
|
Kamilla Löfström Kristensen, Ekstra Bladet
|
| |
|
|
| |
Sidst opdateret af jowope 14. november 2007. Ansvarlig: Litteratur.