Kunstnere har et godt indtryk af Statens Kunstfond
26 % svarede, at de har et neutralt indtryk, mens kun 9 % svarede, at de har et dårligt eller meget dårligt indtryk af fonden.
Udover det overordnede spørgsmål om indtrykket af Statens Kunstfond - alt taget i betragtning - afdækker undersøgelsen tilfredsheden med Statens Kunstfonds arbejde blandt andet i forhold til den sekretariatsbetjening, som Kunststyrelsen udøver for Statens Kunstfond. Blandt de udfordringer, som undersøgelsen peger på, at Statens Kunstfond står over for er, at 15 % af de adspurgte efterlyser mere uddybende og vejledende begrundelser i forbindelse med afslag. Derudover efterlyser 13 % af de adspurgte klart definerede bedømmelseskriterier for kunstnerisk kvalitet.
Om undersøgelsens resultater udtaler formand for Statens Kunstfonds bestyrelse, arkitekt Christoffer Harlang:
- Vi er i bestyrelsen kisteglade for denne undersøgelse. Den viser, at der i det store og hele er stor tillid til fondens arbejde. Og det betyder meget for os, at de kunstnere der søger midler hos os - og i øvrigt meget ofte får afslag – har tillid til kvaliteten, i det vi laver.
Samtidig viser undersøgelsen også, at vi nu har en velfungerende administrativ maskine til at betjene de mange tusinde henvendelser, vi får årligt.
- Men vi får jo forståeligt nok også kritik og forslag til forbedringer. Dem tager vi til os, men forslagene om at sætte vore bedømmelseskriterier på fast formel kan vi ikke imødekomme. Ingen er tjent med, at skematisere de subjektive bedømmelseskriterier vore udvalg arbejder efter. Så længe armslængden til politikerne er intakt, og udvalgene udskiftes hvert tredje år, har Statens Kunstfond i mine øjne både den dynamik og skarpe faglighed, der er grundlaget for dens troværdighed. Og troværdighed er vigtigste forudsætning for Statens Kunstfonds fortsatte liv som en af de vigtigste institutioner i dansk kunst.
Undersøgelsen er foretaget af Synovate Vilstrup, der telefonisk har interviewet 314 tilfældigt udvalgte kunstnere, der alle har søgt Statens Kunstfond om støtte inden for det seneste år. Det er tredje år i træk, at Statens Kunstfond får foretaget en sådan undersøgelse af tilfredsheden blandt danske kunstnere.
Hent undersøgelsen i rapportform inklusiv talmateriale på statenskunstfonds hjemmeside
Kontaktperson i Kunststyrelsen:
Jesper Smed Jensen
Dir. tlf. +45 33 74 45 58
E-mail:
Sidst opdateret af mallun 14. december 2007.
