Kunstrådets Musikudvalg uddeler 119 mio. kr.
Ved hoveduddelingen har udvalget behandlet 509 ansøgninger og uddelt godt 119 mio. kr.:
| Musikundervisning: | 8.410.000 kr. |
| Amatørmusik: | 6.334.634 kr. |
| Ensembler: | 40.084.000 kr. |
| Koncertaktiviteter: | 4.884.200 kr. |
| Efteruddannelse: | 935.704 kr. |
| Udgivelser: | 1.253.500 kr. |
| Institutioner: | 19.340.249 kr. |
| Musikalske grundkurser | 38.047.100 kr. |
| I alt | 119.289.387 kr. |
Giordano Bellincampi, formand for Kunstrådets Musikudvalg udtaler:
”Vi har forsøgt at sikre stabilitet i dansk musikliv og har derfor i høj grad konsolideret det tidligere Musikudvalgs prioriteringer. Men vi har også givet plads til fornyelser: Vi har givet øget støtte til en række rytmiske festivaler, som primært arbejder for det rytmiske vækstlag. På ensembleområdet har vi udnævnt nogle spydspidser for det rytmiske område, samtidig med at vi har styrket en række førende ensemblers aktiviteter på det klassiske område. Fremadrettet har vi iværksat en undersøgelse af basisensemblernes virke og planlægger en tilsvarende undersøgelse af de musikalske grundkurser.”
Se lister over tilskudsmodtagere
Bemærk at midlerne er bevilget under forudsætning af, at finansloven for 2008 vedtages med samme bevilling til musikformål, som det fremgår af finanslovforslaget. På grund af folketingsvalget kan det ikke siges med sikkerhed, hvornår finansloven endeligt vedtages.
Hoveduddelingen omfatter ikke alle støttetildelinger for tilskudsåret 2008. Kunstrådets Musikudvalg har uddelt den største del af sine bevillinger i forbindelse med hoveduddelingen, men der vil fortsat være et overskydende beløb, som kan uddeles efter behandling af ansøgninger i løbet af året. Ansøgninger om tilskud til musikdramatik behandles i et særligt udvalg nedsat under Kunstrådet.
Tilskud til pladeproduktion offentliggøres d. 26. november 2007.
Tilskud til regionale spillesteder offentliggøres d. 1. december 2007.
Tilskud til honorarstøttede spillesteder offentliggøres d. 21. december 2007.
Tilskud til musikdramatik offentliggøres ultimo december 2007.
Uddelingerne offentliggøres på www.kunst.dk
Kontaktperson:
Giordano Bellincampi, formand for Kunstrådets Musikudvalg, tlf. 20 16 75 46.
Sidst opdateret af mallun 15. november 2007.
