Biografi om Martin A. Hansen
Martin A. Hansen, egentlig Alfred Martin Jens Hansen, er født d. 10.8.1909 og voksede op i et religiøst miljø i Strøby på Stevns. Han tog læreruddannelsen fra Haslev Seminarium i 1930. I 1935 debuterede han med romanen
Nu opgiver han, men brød definitivt med den socialrealistiske genre da han i 1941 udgav eventyrromanen Jonatans Rejse. Under den tyske besættelse deltog han i modstanden mod nazismen med artikler i illegale blade og fik afgørende betydning da han i en artikel legitimerede likvidering af stikkere. Mens Martin A. Hansen skrev sine romaner arbejde han også med novelleformen, men først i 1946 udgav han den gennemkomponerede samling Tornebusken, med den modernistisk eksperimenterende novelle Midsommerfesten. Hans sidste roman fra 1950 er også hans hovedværk, Løgneren, der egentlig blev skrevet som føljeton til Statsradiofonien. Han døde d. 27.6.1955.
Litterære priser:
1945 - på Finansloven
1949 - De Gyldne Laurbær
www.litteraturpriser.dk
Alfabetisk oversigt over danske forfattere, der har modtaget litterære anerkendelser eller er biograferet i litteraturhåndbøger. Med angivelse af debut i bogform, litteratur og links om forfatteren og erindringer i bogform.
Kun på dansk.
|
|