Biografi om Tage Skou-Hansen
Tage Skou-Hansen er født d.12.2.1925 i Fredericia. Han blev i 1950 mag.art. fra Århus Universitet i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. Han har blandt andet været redaktør af tidsskriftet Heretica og efterfølgende af tidskriftet Vindrosen. Udover et arbejde som konsulent for henholdsvis Wivels Forlag i 1952-53 og for Gyldendal i 1954-58 har han undervist i litteratur på Askov Højskole. Blandt flere bestyrelsesposter var Tage Skou-Hansen i 1993 medlem af bestyrelsen for Dansk Forfatterforening og han har været medlem af bestyrelsen af Statens Kunstfonds litterære tremandsudvalg i årene 1974 til 1977. Fra 1982 har han været medlem af Det danske Akademi og han har været medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond siden 1993.
Litterære priser:
1977 - Kritikerprisen
1978 - Det Danske Akademis Store Pris
1981 - De Gyldne Laurbær (for romanen Over stregen)
- Statens Kunstfonds livsvarige ydelse
www.litteraturpriser.dk
Alfabetisk oversigt over danske forfattere, der har modtaget litterære anerkendelser eller er biograferet i litteraturhåndbøger. Med angivelse af debut i bogform, litteratur og links om forfatteren og erindringer i bogform.
Kun på dansk.
|
|