Biografi om Johannes V. Jensen
Johannes Vilhelm Jensen er født d. 20.1.1873 i Farsø, Himmerland. Efter studentereksamen flyttede han til København for at læse medicin. I sine studieår begyndte han at skrive digte og især kulørte romaner til magsinet Revuen under pseudonymet Ivar Lykke. Den egentlige debut blev med romanen Danskere i 1896 og i årene herefter udkom Einar Elkær og Himmerlandsfolk. Hans mest berømte værk, romanen Kongens Fald kom i 1900, og seks år senere udkom Digte, der indeholder det kendte digt Interferens. 1908 modtog Johannes V. Jensen finanslovens 3-årige understøttelse og i 1909 blev han tildelt fast understøttelse. Titlen som æresdoktor ved Lunds Universitet modtog han i 1929 og han fik Nobelprisen i litteratur i 1944. Johannes V. Jensen døde d. 25.11.1950. Selv efter sin død er Johannes V. Jensen en meget værdsat forfatter, og romanen Kongens Fald blev hele to gange i 1999 kåret til Århundredets danske bog såvel i Politikens konkurrence som i Berlingske Tidendes konkurrence.
www.litteraturpriser.dk
Alfabetisk oversigt over danske forfattere, der har modtaget litterære anerkendelser eller er biograferet i litteraturhåndbøger. Med angivelse af debut i bogform, litteratur og links om forfatteren og erindringer i bogform.
Kun på dansk.
|
|