Biografi om Thorkild Bjørnvig
Thorkild Bjørnvig er født i Aarhus d. 2.2.1918. I 1947 blev han magister i sammenlignende Litteraturhistorie fra Aarhus Universitet, med studieophold i Paris, Bonn, Uppsala og Rom. Han blev i 1964 dr. phil. ligeledes fra Aarhus Universitet. I 1947 debuterede Bjørnvig med digtsamlingen Stjærnen bag Gavlen, og siden har hans arbejde udviklet sig i en stadig vekselvirkning mellem digtningen, essaistikken og den litterære og videnskabelige forskning. I udlandet er han nok mest kendt for sin erindringsbog om venskabet med Karen Blixen, Pagten, der er oversat til adskillige sprog. Ud over at udfolde sin egen digtning har han været medstifter og medredaktør af tidsskriftet Heretica 1948 -50 og blandt andet oversat Hölderlin, Poe og Nietzsche. Siden 1960 har Thorkild Bjørnvig været medlem af Det Danske Akademi og blev i 1979 æresdoktor ved Lunds Universitet. Thorkild Bjørnvig døde den 5. marts 2004.
Litterære priser:
1975 - Kritikerprisen
1996 - Aristeion-prisen, oversættelse (Rainer Marie Rilke)
- Statens Kunstfonds livsvarige ydelse
Se endvidere:
www.litteraturpriser.dk
Alfabetisk oversigt over danske forfattere, der har modtaget litterære anerkendelser eller er biograferet i litteraturhåndbøger. Med angivelse af debut i bogform, litteratur og links om forfatteren og erindringer i bogform.
Kun på dansk.
|
|