Anmeldelser om Dan Turèll
|
Om
Karma Cowboy
|
Ved genudgivelsen i 1999:
Der er genudgivelser og der er genudgivelser. Der er én, vi har ventet på i præcis 25 år, og som vi havde opgivet ethvert håb om ville se dagens lys på denne side af årtusindskiftet... (...) Efter min mening suveræn vinder af næsten enhver top-ti konkurrence, bedste titel, flotteste bog, mest og bedste post-modernistiske værk, cooleste bog etc. (...)
Politikens 1999 anmelder vidste ikke om bogen var litteratur. Jeg vil sige, at efter at have læst den igen og igen og igen, ved man ikke om alt andet er litteratur.
|
|
Lars Bukdahl i Weekendavisen, den 3. september 1999
|
| |
|
Om
Drive-in Digte
|
Ved genudgivelsen af Drive-in Digte, 3-D Digte og Storby-Blues som ét samlet bind i 1994:
Alt kunne blive til poesi for ham, Ikke i et billedmættet sprog, men i hverdagssprog, som i usædvanlig grad matchede med de emner han skrev om, og som han formåede at tvinge en følelsesfuld lyrik ud af, som ingen før og efter ham har kunnet.
|
|
Jens Henneberg i Aalborg Stiftstidende, den 19. august 1994
|
| |
|
Om
Drive-in Digte
|
Ved genudgivelsen af Drive-in Digte, 3-D Digte og Storby-Blues som ét samlet bind i 1994:
Med digterens alt for tidlige død i baghovedet står der mere i hvert digt end før, meget mere. Bag disse henrevne stykker lurede en hengivelse til nuet, og en næsten religiøs forladen sig på skæbnen, som gør indtryk, ny indtryk. (...) Tre så store digtsamlinger på to år, det er ikke enhver beskåret, men han var på højden i den periode, og den højde var høj.
|
|
Per Højholt i Jyllands-Posten, den 19. august 1994
|
| |
|
Om
Mord i Mørket
|
- Men en miljøroman bliver det, med en atmosfære så tæt som ærtesuppe med rappe portrætter af kvarterets folk, pushere, journalister, artister, småfisk og bagmænd, omkring den ræsonnerende fortæller, hans ensomhed, pigehistorier og familiære skibbrud. (...) En oplagt underholdningsmulighed til liggestolen i sensommerlandet. Tåler konservering til en lang vinteraften.
|
|
Finn Stein Larsen i Berlingske Aftenavis, den 14. august 1981
|
| |
|
Om
Onkel Danny fortæller på talløse opfordringer
|
- Drøngod, dirrende, dejlige, distinkte, danske deluxe digter. Himself! Onkel Dan Turèll. (...)
Jeg er sten-sikker på, at denne bog overhaler hans Vangedebilleder i popularitet. En rap, fiks manøvre, sømmet i bund og udenom på to rygende hjul. Hvor er den bog dog bare oplagt. Lige hvad vi alle sammen trænger til.
|
|
Anmeldt i Kolding Folkeblad, 17. december 1982
|
| |
|
Om
Dan Turèll i byen - for sidste gang
|
- Så det er fint at at samlingen slutter med Turèlls magnifikke og mageløse digt fra 1977: Gennem byen for sidste gang. Et digt som siger kys det hele fra mig og usentimentalt tager en slentretur i en by, hvis kultur lever i hans digte. Og altså i en petitjournalistisk artikelserie, han enestående forvandlede til en særegen genre og nu og da til sublim kunst. Og det sidste temmelig tit.
|
|
Bo Tao Michaëlis i Politiken, den 12. februar 1994
|
| |
|
|
