Anmeldelser om Kirsten Thorup
|
Om
Baby
|
... Kirsten Thorup har skrevet den nok mest gribende bog i denne bogsæson. Den hedder Baby, men det er en meget voksen bog.
(...) Baby er en dybt fortvivlende bog, med et opløftende budskab. Bogen har et overvældende format.
|
|
Anmeldt i Aktuelt, den 1. december 1973
|
| |
|
Om
Baby
|
Med Baby har Kirsten Thorup placeret sig forrest blandt samtidens aktivistiske forfattere. Det er en roman så nærværende, at det gør ondt, og så vital, at den giver styrke fra sig. Begge dele er lige tiltrængt.
|
|
Bris i B.T., den 16. november 1973
|
| |
|
Om
Himmel og helvede
|
Egentlig burde flagene hejses. Denne bog er en begivenhed i dansk litteratur. Her er den længe ventede fornyelse af den store, episke roman. Sensationelt, suveræn. En fabulerende, frodig og dynamisk fortælling med et dickensk persongalleri.
(...) Men det, som gør Himmel og helvede så usædvanlig, er den indre spænding som binder de mange forløb sammen og gør personerne levende og vedkommende. Det er en vældig roman, fænomenalt bevægelig, med en kolossal styrke i ordene. Det er en roman man læser uden at sanse tid eller sted, og samtidig med en lyksalig fornemmelse af at være til stede ved en klassikers fødsel.
|
|
Bris i B.T., den 9. november 1982
|
| |
|
Om
Elskede ukendte
|
- Den er imødeset med spænding, og den lever op til forventningerne om noget særligt. Elskede ukendte er en hjerteskærende uhyggelig roman. (…) Elskede ukendte rammer dybt ned i en, og den er ikke til at mane ud af kroppen, mættet som den er med billeder af knuste håb og drømme, fysisk og psykisk nedbrydning, frygtelige forbindelser mellem ægtefæller, undertrykkelsesforhold mellem forældre og børn, incest, sadisme, masochisme, prostitution og religiøst vanvid.
|
|
John Chr. Jørgensen i Politiken, den 17. marts 1994
|
| |
|
Om
Elskede ukendte
|
Kirsten Thorups blik for magtspillet i metafysiske forhold er skarpt, og hendes evne til at beskrive indespærring, afhængighed og hul autoritet er uovertruffen. (…) Denne kraftfulde roman er skrevet med en kunstners overskud og en håndværkers grundighed, der lover godt for værkets holdbarhed.
|
|
Marie Teztlaff i Weekendavisen, den 18. marts 1994
|
| |
|
|
