Anmeldelser om Hanne Marie Svendsen
|
Om
Guldkuglen
|
Ved udgivelsen af den reviderede udgave i 1998:
Op til udgivelsen i dag af denne fjerde reviderede udgave har Hanne Marie Svendsen henvist til Pontoppidans idélige omskrivninger af sine værker. Det var ikke koketteri fra den beskedne forfatter, men sammneligningen er ikke tilfældig. Som samtidens fortællere ligner de hinanden utroligt. Deres fiktion kryber ind under huden og bliver til ens egen skinbarlige virkelighed. Og så gør det én umådeligt megt klogere på den fortidige virkelighed, vi er rundet af, og som uafvendeligt griber ind vore beslutninger fra time til time.
|
|
Niels Houkjær i Berlingske Tidende, den 19. marts 1998
|
| |
|
Om
Under solen
|
Men raffineret nok som Hanne Marie Svendsens eget personlige og kunstneriske projekt: Dette at søge, autentiske værdier i sprogets umiddelbare fortid, rense sproget og give det ny kraft som handling og ytring i verden. Måtte det blive Hanne Marie Svendsens kunstneriske bestræbelse fremover, i dagens roman forbliver det et postulat, omend et spændende og læseværdigt sådant.
|
|
Henrik Wivel i Berlingske Tidende, den 9. april 1991
|
| |
|
Om
Kirstines ting og andre historier om genfærd
|
I forrige novellesamling tilråbte fandens oldemor den opgivende jeg-person et kraftigt: "Hold dig fra klichéerne. Tænk selv. Dan dine egne billeder. Det er for dovent at bruge andres". Det tør siges, at Hanne Marie Svendsen i det forgangne tiår på det herligste har rettet sig efter sin egen opsang. Også her vrimler det af originale billeder. (...) Her er der tænkt over hvert ord og hver sætning, uden at resultatet nogensinde virker fortænkt.
|
|
Marie-Louise Paludan i Weekendavisen, den 13. marts 1992
|
| |
|
|