Anmeldelser om Helle Stangerup
|
Om
Christine
|
Helle Stangerup er en fortræffelig fortæller. Hun spinder en god historie sammne til et drama af stor styrke, og så beretter hun i et let og flydende sprog ... (...) Det er en spændende historisk roman ...
|
|
Anmeldt i Aalborg Stiftstidende, den 19. januar 1986
|
| |
|
Om
Sankt Markus Nat
|
- Troen på det forunderlige og kærlighedens styrende kraft er to centrale temaer i Helle Stangerups nye roman, der er et værk i mesterklassen.(…) Nu kan man være enig eller uenig i romanens skelnen mellem ny og gammel tro. Man kan sige, at den tro, der springer af hjertet, er varm, hvis hjertet er det. Luther eller ej. Men lutter glæde er det under alle omstændigheder at læse Helle Stangerups nye roman - selv et lille mirakel, der hæver sig i tiden.
Sankt Markus Nat vil sprænge bestseller-listerne ikke bare året ud, men langt ind i det nye!
|
|
Liselotte Wiemer i Det fri Aktuelt, den 10. september 1992
|
| |
|
Om
Stedfar
|
Helle Stangerup er vendt tilbage til sin samtid og til spændingsgenren, og det er der kommet en formidabel roman ud af. Stedfar er forrygende spændende og et knivskarpt portræt af den sortplettede finansverden, vi kender fra medieoverskriftemes meldinger om de sidste nye skandalekrak for finansimperier. (...) Der må have ligget et stort researcharbejde forud for bogen, for der er en imponerende troværdighed i beskrivelsen af magtens tilsyneladende så respektabele stormænd. Mest imponerende er dog den spændingsopbygning, der finder sted i romanen og resulterer i, at man åndeløst sidder fængslet, til de 350 sider er færdiglæst. Her er gys- og splattereffekter unødvendige. Helle Stangerup præsterer en ny virtuos sejr for den raffinerede, intelligente spændingsroman med bid om samfundet og menneskers dårskab.
|
|
Vibeke Blaksteen i Kristeligt Dagblad, den 18. november 1995
|
| |
|
Om
Stedfar
|
- Med Stedfar har Helle Stangerup skrevet en roman af international klasse i den psykologisk stilbevidste tradition. (...) Stedfar, Helle Stangerups tilbagevenden til thrilleren, er en stort anlagt, grum og langt fra behagelig fortælling, der lykkes på mere end ét plan. Genrens virkemidler beherskes virtoust, og intelligent afmålte doser tilgodeser stigende spænding, som beretningen skrider frem. Stilen er intens og fortættet og i blitzglimt anes Shakespeare i den psykologiske afdækning af magten - dens redskaber, umættelighed og bedrag. (...) Brillant gennemført, skrevet og komponeret. Det er i afdækningen af psykologien, det menneskelige fordærv, og miljøet Helle Stangerup står uafrystelig stærk. Så stærk at det er lige før krimi-plottet kommer til at ligne et påskud, hvis det ikke var, fordi hun netop behersker sin skrivende kunst så sikkert, at romanen afbalanceres til en raffineret kriminalistisk slægtsroman.
|
|
Jan Hedegaard i Berlingske Tidende, den 18. november 1995
|
| |
|
|
