Home About Us Contact
To front page
Websites of the Danish Art Agency
Danish Art Agency
Go to DanishMusic.info
Go to DanishPerformingArts.info
Literary Magazine
Grants
News
Author Profiles
Translated Titles
Links

Anmeldelser om Jens Smærup Sørensen

Om Det menneskelige princip
Alle novellerne er blevet til med den højt disciplinerede skrivekunst, den udtryksfulde tørhed der er så karakteristisk for Smærup Sørensen. Hans faste, tætte prosa hører til den bedste, der i disse år skrives herhjemme.

Claus Grymer i Kristeligt Dagblad, den 27. september 1985

 
Om Katastrofe
Ved genudgivelsen i 1995:
Da Jens Smærup Sørensens generationsroman Katastrofe udkom i 1989, kaldte nærværende organs John Chr. Jørgensen den "et pragtfuldt hadeportræt". Denne læser har svært, ved at se det hadefulde og hælder mere til Erik Skyum-Nielsens betegnelse "den skånselsløst kærlige samtidsroman". Lidt for meget er blevet udnævnt til samtidsroman i de sidste fem år, men i tilfældet Katastrofe er der noget om snakken. (...) Jens Smærup Sørensen fik både Kritikerprisen og Det danske Akademis store pris for Katastrofe. Det er som det skal være. Nu er der blot tilbage for de endnu uindviede at få 78 kroner op af lommen og erhverve et af halvfemsernes danske hovedværker - selv om Smærup hørte græsset gro allerede før tiåret oprandt.

Marie Teztlaff i Politiken, den 26. marts 1995

 
Om Kulturlandsbyen
Hos Smærup går realistisk samtids- og samfundsskildring, grotesk-burlesk karnevalisme og højt avanceret fiktional selvtematisering også denne gang op i en højere enhed. Men det fineste ved bogen er nok dén autoritet, hvormed den stiller krav til sin læser. Enhed vil nemlig hos Smærup også sige: enhed i detaljen. Han skriver ganske enkelt langt bedre end de fleste danske forfattere af i dag, og han tør endda stille sig opgaver, der driver ham ud i hjørnerne af hans talent.

Erik Skyum-Nielsen i Information, den 25. oktober 1996

 
 
Danish Arts Agency / Literature Centre    H.C. Andersens Boulevard 2    Copenhagen DK-1553    Tel: +45 33 74 45 00