|
Om
Eksempel på liv
|
Fortællinger bliver små skarpe brikker til et signalement af livet i gaderne omkring os, og Helle Helle har blik for både tragedien og komedien i det indestængte liv. Hendes Eksempel på liv er en flot debut, der understreger det indtryk, at prosaen er på vej mod ny hæder og værdighed hos 90´ernes unge forfattere.
|
|
Anne-Marie Mai i Fyens Stiftstidende, den 24. september 1993
|
| |
|
Om
Rester
|
Det starter godt - og det bliver det ved med. Helle Helles anden bog, novellesamlingen Rester, er overrumplende god. Velskrevet og varieret i sit realistiske udtryk og så er den ikke at forglemme spændende ... Det er ikke for meget at sige, at forfatteren med et slag viser at den danske realisme stadig er livskraftig. Store ord, men det er ikke løgn: man drøner igennem bogen for den er en frydefuld blanding af uhygge og underholdning.
|
|
Erik Svendsen i Jyllands-Posten, den 10. september 1996
|
| |
|
Om
Rester
|
Det må have været svært for Helle Helle at skrive opfølgeren til sin debutbog Eksempel på liv, der var en genialsk lille bog fuld af små klarøjet absurde stykker om verden og hverdagen, som i eminent grad foldede sig rundt om sig selv. Og ikke afgav nogen løfter om fremtiden, fordi de på stedet opfyldte alt hvad de lovede. Man spurgte sig selv, hvordan man dog kom videre fra en så perfekt konstrueret blindgyde.
Helle Helles svar på den umulige opfordring er både overraskende og selvfølgelig. Hun er blevet realist. Hendes nye bog Rester indeholder tolv enkle og klare minimalrealistiske noveller om de cirka tredive-åriges besvær med livets betydninger og betydningsløsheder ... Men lige så let og ligetil og gennemsigtigt novellerne taler (og hvor svær den stil er at holde glemmer man jo i sagens natur altid), lige så voldsomt stormer en vild og ubændig tavshed op gennem deres lakuner.
|
|
Lars Bukdahl i Weekendavisen, den 13. september 1996
|
| |
|
Om
Rester
|
I et knivskarpt sprog uden de store melodramatiske armfagter og gennem de generelt meget sikre personskitseringer får Helle Helle forbløffende mange dramatiske virkninger frem i det, der ved første øjekast syner af lidt. I hver eneste novelle bygger hun med forunderlig lethed et rum og en tid op omkring læseren og fører sine personer ind på de ofte halvtomme scener med en suggererende kraft, man ikke straks ryster af sig efter endt læsning.
|
|
Jens Andersen i Berlingske Tidende, den 10. september 1996
|
| |
|
Om
Hus og hjem
|
Himmel og helvede! Tænk at der stadig kan skrives sådan: glasklar realisme med vibrerende undertoner. Hverdag og henførelse! (...) Som komposition er "Hus og Hjem" begavet gennemført. Små chokeffekter indlægges i et troværdigt forløb med afbalanceret udgang. (..) Ellers er det dansk superrealisme anno 1999. Og en kærlighedsroman af klasse. Fra i dag er Helle Helle mere end et talent.
|
|
John Chr. Jørgensen i Ekstra Bladet, den 26. marts 1999
|
| |
