|
Om
Tilfældige forbindelser
|
Stig Dalger kan mere end sit håndværk. Han kan skrue en god historie sammen og skabe en scene og en god stemning. Han behersker sproget virtuost. Alt det gør ham til en læseværdig forfatter . men er han også bemærkelsesværdig? Ja, for så vist som han er en etisk forfatter, og det er han i sin nye bog. I disse noveller rører han ved noget fundamentalt. Lad os kalde det skæbne og skyld.
|
|
Preben Meulengracht i Jyllands-Posten, den 25. september 1998
|
| |
|
Om
Rejse i blåt - En roman om H.C. Andersen
|
|
Hvis man orker at tage turen en gang til gennem H.C. Andersens liv, tilbyder Stig Dalagers blå vogn sig som et driftsikkert transportmiddel. Digteren ligger svækket - og læk - på sit sidste leje hos familien Melchior og feberdrømmer sig tilbage i tiden, til barndommen i Odense, trængslerne og triumfen i hovedstaden, rejserne sydpå til Italiens blå bjerge.
|
|
John Chr. Jørgensen, EB 2004
|
| |
|
Om
Rejse i blåt - En roman om H.C. Andersen
|
|
Dalagers Andersen er et helt menneske. Det er en digter, der midt i sine største triumfer må sidde alene og længes på et koldt hotelværelse, en digter, der ankommer til et tysk fyrstehof plaget af opsvulmede fødder i alt for små støvler, en digter konstant plaget af pengesorger. Et famlende menneske, der kun var halvt klar over, hvorfor omverdenen havde et så tvetydigt forhold til ham. Dalager får Andersen til at leve, at blive forstået i sin genialitet på menneskelige præmisser. Dalagers roman er stor kunst om en stor kunstner.
|
|
Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten 2004
|
| |
|
Om
Rejse i blåt - En roman om H.C. Andersen
|
|
Vi har hørt det meste før og mange gange. Så i stimen af bøger om H.C. Andersen er man hver gang nødt til pernittent at spørge: hvad lægger Dalager til og trækker fra? Ikke meget på det faktuelle plan. Romanen får imidlertid sin nødvendige plads mellem årets Andersen-litteratur på grund af sit helt særlige stemningsleje. Historien er fortalt med vemod og aftenlufte, sprød åbenhed og sky fortrolighed. Med en nervøs hudløshed, der aldrig bliver udleverende, skønt sammensmeltende tæt på. Understreget af en fortæller, der nok optræder i tredje person, men hvor »han« snarere er et blufærdighedsslør end en afstandsmarkør – et medierende pronomen mellem Dalager og Andersen.
|
|
Liselotte Wiemer, Weekendavisen 2004
|
| |
|
Om
Davids bog
|
Ved at modstille bødlernes autoritære bekymringer om eget skind og vellevned med den nøgterne skildring af ofrenes sidste elementære livsytringer og længsler har Stig Dalager skrevet en gribende aktuel historisk roman med internationalt format og appel.
|
|
Søren Vinterberg i Politiken, den 1. september 1995
|
| |
|
Om
Floden under huset
|
... På den måde fremstår en både ordrig og anelsesrig poesi, for Stig Dalager har mange ord til rådighed, og han kan bruge sine sanser, sætte dem i omdrejninger, og hans evne til at skabe et tableau, et atmosfærefyldt billede er uomtvistelig (...) På plussiden er endvidere en sætningsføring så smidig og ubesværet, at man bliver helt betænkelig, fordi det suggestive glider over i det forførende, og forførelser skal man økonomisere med ...
|
|
Ulrik Høy i Weekendavisen, den 8. november 1991
|
| |
