Anmeldelser om Suzanne Brøgger
|
Om
Transparence
|
Fra Blixen og H.C. Andersen ved vi, at det i striden mellem jeg´et og dets skygge som oftest er den sidste der går af med sejren. Brøgger har skrevet en historie med den modsatte slutning. Med "Transparence" mener hun at være kommet sin myte til livs. Man kunne mene, at hun gør det ved at skabe en ny, som publikum stensikkert vil modtage med klapsalver.
|
|
Charlotte Jørgensen i Weekendavisen, den 3. september 1993
|
| |
|
Om
Transparence
|
Anderledes er den i hvert fald i forhold til det meste af, hvad der skrives.
Trilogien er som en af de forvandlingskugler, vi suttede på som børn og hele tiden tog ud af munden for at se den nye farve. For at se den sidste farve. Den får læseren selv lov at lægge på.
|
|
May Schack i Politiken, den 3. september 1993.
|
| |
|
Om
Jadekatten
|
Jadekatten er en samtidsfortælling og en epoke-roman om dette århundrede med eksempel i en dansk-jødisk slægts historie. Det er også en kunstnerroman og et synspunkt på familien som institution, der under sin afvikling har efterladt mennesker i et tomt rum, hvor de helt uden videre kan gå til grunde. Derudover er den et moderopgør af dimensioner og en opsang til os alle: når vi ikke længere er i stand til at tage vare på vores børn, hører alt menneskeligt fællesskab op. For dermed er forudsætningen væk. (…) Denne sorte historie om samfundets kommen til kort og det private livs helvede er - paradoksalt og lykkeligt nok - skrevet med stor humor og sproglig veloplagthed. Man læser forslugent. Suzanne Brøgger kan være uimodståelig slagfærdig og uhyggelig præcis, og i denne bog udfolder hun hele sin sans for den anekdotiske detalje.
|
|
May Schack i Politiken, den 18. september 1997
|
| |
|
Om
Et frit og muntert lig
|
Hun gør opmærksom på, at livet og higen efter indsigt koster blod. Hvert enkelt skridt, bog efter bog, har afkrævet hende sin skålfuld kød. I Vølvens Spådom sætter Odin sit ene øje i pant, Heimdal sin hørelse.
For Suzanne Brøgger er det tilsyneladende tænderne, det går ud over. Efter afslutningen af Jadekatten er de simpelthen ved at falde ud af munden på hende. Jeg er dog sikker på, at hun vil kunne klare sig også med søbemad og stadig være en af vores mest anfægtende og åndrige og revsende skribenter.
|
|
Hans Otto Jørgensen i Jyllands-Posten, den 19. maj 1998
|
| |
|
Om
Sejd: artikler og essays 1990-2000
|
|
Hvilken slags forfatter er Suzanne Brøgger? Svaret er: Mange slags, men bedst måske som observatør og ræsonnør. Som repræsentant for den samfundskritik, hun erklærer for umulig nu, fordi der ikke længere er et samlet samfund, der kan rea-gere. (…) Suzanne Brøgger er om nogen i besiddelse af det for en debattør livsnødvendige provokerende ligevægtsorgan, baseret på en ikke helt almindelig kombina-tion af intelligens og fantasi. Med på én gang en sans for det trendy, det, der er oppe i tiden, og en instinktiv modvilje mod at hoppe på en hvilken som helst konjunktur. Sortseer på en måde, men med en paradoksal livsappetit, en drift ud imod den fremmede, ukendte verden.
|
|
Jens Kistrup i Weekendavisen den 10. november 2000
|
| |
|
|
