Anmeldelser om Hans Christian Andersen
|
Om
Eventyr
|
|
"Se så! Nu begynder vi. Når vi er ved enden af historien, ved vi mere, end vi vide nu, for det var en ond trold; det var en af de allerværste, det var djævelen."
Se, det er en rigtig indledning. Forfattet af en djævelsk dygtig sætningssnedker. Han kunne skrive eventyr, så alt godt der optrådte deri blev bedre, og alt ondt blev værre. Fortællingen om de fattige, gode, uskyldige børn og bedste venner Kay og Gerda, der skilles ved Djævelens mellemkomst, men ved åbenhjertighed og troskyldig renhed finder hinanden igen som voksne, er hele vejen egennem en virtuos opvisning af fortryllende og legende sprogskab, men ikke nogen helstøbt og ligefrem fortælling.
|
|
Karsten R. S. Ifversen, Politiken 2000-01-04
|
| |
|
Om
Eventyr
|
|
At være modig handler om at overvinde sin angst. Det gjorde H.C.Andersen ikke bare med sit brandtov og sin seddel på brystet, hvor der stod "Jeg er skindød", han gjorde det først og fremmest, når han kastede sig ud i det fremmede både i sin kunst og i bogstaveligste forstand.
[...]
H.C.Andersen skrev og skrev breve som alle store digtere til han ikke kunne holde på penneskaftet længere. Ubesværet skriver han sig gennem tiden ind i vore hjerter, også i det 21.århundrede. Han er vores mand, både når vi er værst, og når vi er bedst. Hurtigt hen til boghandleren!
|
|
Klaus Rifbjerg, Information 2000-05-20
|
| |
|
|