Home About Us Contact
To front page
Websites of the Danish Art Agency
Danish Art Agency
Go to DanishMusic.info
Go to DanishPerformingArts.info
Literary Magazine
Grants
News
Author Profiles
Translated Titles
Links

Anmeldelser om Poul Vad

Om Rubruk
Poul Vad er en af de bedste og mest oversete forfattere i dette land. Hans nye, fremragende roman er både let og dyb og burde nå mange læsere. Det er en sindrig fabel, der med kølig præcision og stor visdom fortæller om en munk i det 13. århundrede, der rejser gennem Asien og tilbage. Og det bliver til en unbesværet elegant og tankefuld fremlæggelse af livsanskuelse og livssyn ... (...) Rubruk vil man læse igen og igen, og jeg er overbevist om, at den vil blive en klassiker.

Poul Borum i Ekstra Bladet, den 26. september 1972

 
Om Rubruk
Det er et overlegent episk kunstværk og et meget væsentligt billede af den uforløste konflikt mellem tro og tvivl, der gennem tiderne har været og den dag i dag er det europæiske menneskes problem, baggrunden for dets konstante krise.

Jens Kistrup i Berlingske Tidende, den 30. september 1972

 
Om Rubruk
Anmeldelse af genudgivelse:
Således står det fast, at Poul Vad længe for Umberto Eco og andre har haft øje for det potentiale, det ligger i middelalderligt materiale. Det står også fast, at han i mange henseender har langt bedre fat i, langt bedre forstår at nyttiggøre det middelalderlige univers end fx. Eco, først og fremmest fordi han i den form, han tager det op, undgår at drukne i detaljer og derfor også kan holde den afstand, der gør det muligt at se.

Ole Bruhn i Standart, 4. årg. Nr. 5, dec-feb 1990/91

 
Om Kattens anatomi
Poul Vads nye roman er et mesterværk, som det er næsten umuligt for en stakkels anmelder at skrive andet om, end at den er storslået og vidunderlig at læse. (...) Det er en forrygende, imponerende, vild og dyb bog - og så er det minsandten dansk arbejde!

Poul Borum i Ekstra Bladet, den 6. november 1978

 
Om Nord for Vatnajøkel
- Poul Vads charmerende, indsigtsfulde og lidenskabelige rejse ind i det islandske med Ravnkels saga som mentalt landkort. (...)
Som sådan har Poul Vad skrevet en i sidste ende romantisk og længselsfuld bog om Island og øens klassiske sagaverden. (...) Han har skrevet en saga om en saga, og gjort det så godt, at man næsten overbevises om sandheden i den. Vittigt, underholdende og klogt er det ihvertfald. I sandhed værd at læse. Men måske mest som løgn!

Henrik Wivel i Berlingske Tidende, den 13. november 1994

 
 
Danish Arts Agency / Literature Centre    H.C. Andersens Boulevard 2    Copenhagen DK-1553    Tel: +45 33 74 45 00