Anmeldelser om Hans Scherfig
|
Om
Frydenholm
|
Blodig satire, barokt humor, flammende indignation, polistiske afsløringer og autentisk historieskrivning. (...) Det er lykkedes Hans Scherfig på én gang at skrive både en satirisk, politisk-psykologisk dybtborende roman og en historieskrivning over de fem forbandede år, som vil blive stående som romanén om besættelsestiden, når det meste af det, der hidtil er skrevet om den periode, vil være sunket til bunds og er glemt. (...)
Men Frydenholm skal ikke refereres. Hans Scherfigs nye bog skal læses. Og den vil blive læst.
|
|
Martin Nielsen i Land og Folk, den 5. november 1962
|
| |
|
Om
Idealister
|
Men den er nok værd at læse. Stilistisk rummer Bogen alt, hvad man venter sig af Scherfigs diabolske Ordkunst. (...) Han har naaet Virtuositet i Evnen til at karakterisere vidt forskellige Personer alene igennem, hvad de siger. (...) Skulde der i Scherfig ogsaa være Stof til en Dramatiker? Hans Replikkunst kunne tyde derpå.
|
|
Frederik Schyberg i Politiken, den 1. oktober 1945
|
| |
|
Om
Idealister
|
Jo, Scherfig er en stor Satiriker, som Kunstner en sjælden Fugl. (...) Idealister er indtil nu, og ubestridt, Efteraarets bedste danske Roman.
|
|
Sven Møller Kristensen i Land og Folk, den 1. oktober 1945
|
| |
|
Om
Det forsømte forår
|
Det er i sin Følelse en stærk Bog og i sin Handling en spændende Bog. Forfatteren har strammet sin Skildring ved at indlægge en raffineret kriminalistisk Uhyggevirkning i den. Han lader en af sin Skoles Lærere blive myrdet af en Elev, og først meget sent i Bogen faar vi overraskende og uventet at vide, hvem af de 19 adstadige Herrer ved Studenterjubilæet, der egentlig er Morderen - den aldrig opdagede Morder. Aldrig opdaget, skønt han paa de allersidste Sider røber sig selv! Denne røde Traad har Scherfig ført igennem sine Skoleoptrin med helt blændende international Teknik. Der er Scener i Bogen (bl.a. en Scene med en Overlæge paa Stuegang), der er næsten ophøjede i deres Komik og i deres fuldkomne sproglige Udformning demonstrerer, til hvilken Skribent Scherfig nu med sin tredje Bog har udviklet sig.
Før var Hans Scherfig en Maler, der skrev Bøger. Fra i Dag vil han være en Forfatter, der maler.
|
|
Frederik Schyberg i Politiken, den 23. november 1940
|
| |
|
Om
Den fortabte abe
|
Satirens kunst er rummelig. Hans Scherfig mestrer den skarpe, og han kan være fortryllende ondsindet. I Den fortabte Abe tager han den moderne kunst ved halen, og selv om bogen er for moderisk til at virke klukkende paa læseren, rammes man af dens opfindsomme, helt virkelige karrikaturer af personer og retninger og morer sig herligt.
|
|
Hans Andersen i Jyllands-Posten, den 13. oktober 1964
|
| |
|
Om
Den fortabte abe
|
Han er vor morsomste nulevende romanforfatter, men hans vid er dræbende. På den elskværdigste og høfligste måde indfanger han sine ofre, dem, der udnytter andre, vor tids menneskeædere, og parterer dem levende til megen fryd for sine læsere.
|
|
Frederik Martner i Demokraten, den 14. oktober 1964
|
| |
|
|
