|
Om
Dødningeuret
|
Det hele er skildret med en naturvidenskabelig præcision, der ikke udelukker hverken humor i replikskiftene eller en undertvunget fortvivlelse, der bevæger. Vibeke Grønfeldt har aldrig skrevet bedre end i denne fortælling, der er næsten fri for maner, men stadig forstår at synliggøre det groteske ved hverdagens fænomener gennem lette sproglige drejninger eller bare ved ganske nøjagtig beskrivelse ...
|
|
Marie-Louise Paludan i Weekendavisen, den 12. oktober 1990
|
| |
|
Om
Opdagelsen
|
Den tabte tid genfundet og generobret – som hos Proust. Med en overlegen kunstnerisk finhed veksler fortællingen mellem dengang og nu – aldrig har Vibeke Grønfeldt været en så fængslende og så ægte folkelig forfatter som her!
|
|
Jens Kistrup i Berlingske Tidende, den 14. oktober 1993
|
| |
|
Om
Et let liv
|
Det er en fabelagtig roman, hvor det er lykkes for form of indhold at give hinanden modspil. Romanen er som det svæv gennem uigenkaldelige scener og steder, den skildrer gennem sin hovedpersons lette tunghed i tilværelsen. Det er en roman, der mere end understreger Vibeke Grønfeldts format. Hun modtager i morgen Akademiets Store Pris. Det er dybt fortjent. Grønfeldt har kunstnerisk tyngde også til at skildre den moderne lethed og dens tunge konsekvenser.
|
|
Johs. Nørregaard Frandsen i Morgenavisen Fyens Stiftstidende, den 28. november 1996
|
| |
|
Om
I dag
|
Vibeke Grønfeldt har særlige anlæg for at se sine medmennesker i skarpe negativer. Spejler disse danmarksbilleder mon ikke også forfatterens egen, selvvalgte isolation i huset på Samsø? Kan et Danmark uden foreninger og andet midlertidigt fællesskab, være helt troværdigt? Når man alligevel overgiver sig på nåde og unåde til Grønfeldts danmarkskrønike, er det, fordi hun skriver så blændende godt. Hun har den store digters evne til at fremtrylle en verden som suger sin læser til sig.
|
|
John Chr. Jørgensen i Ekstra Bladet, den 8. april 1998
|
| |
|
Om
I dag
|
Mesterværk af alvidende forfatter: Vibeke Grønfeldts ny roman "I dag" - om det "anonyme" Danmarks på én gang brutale og lydløse forvandling gennem sidste halvdel af dette århundrede. (...) Er det, hun har gjort i sin ny roman, en af hendes bedste, måske den bedste? Det er i hvert fald en del af dens meget ambitiøse projekt. På én gang uudtømmeligt i sin mangfoldighed og så tæt på virkeligheden, som det næsten er muligt at komme.
|
|
Jens Kistrup i Berlingske Tidende, den 8. april 1998
|
| |
