Anmeldelser om Jens-Martin Eriksen
|
Om
Nani
|
Den 30-årige debutants entre på litteraturens scene er ellers så sikker og stærk, at betegnelsen lovende viser sig i al sin tomhed. Nani er, som det må hedde på moderne dansk slang, heavy. Sine sølle 73 sider til trods er bogen en sværvægter i den nye danske litteratur.
|
|
Ove Ancker i Weekendavisen, den 2. november 1985
|
| |
|
Om
Jim og jeg
|
Jens-Martin Eriksen har skrevet en slags roman, som sætter sig fast i læseren som en tæt, ubehagelig tåge. Bogen er skiftevis frustreret og opildnet af fortællestilen. Det er vist det man kader en anti-roman. Ihvertfald er der en anti-helt. Bogen rammer. Det er et mesterværk
|
|
Ingolf Thomsen i Fyns Amts Avis, den 16. august 1989
|
| |
|
Om
Jim og jeg
|
Det er et helstøbt lille værk, Jens-Martin Eriksen har præsteret, sprog og komposition føjer sig fint om temaet. Jens-Martin Eriksen har skrevet en overbevisende og smuk bog. Den er ikke lang, men den har den længde den skal have. Eller har den? Man kan ihvertfald godt ærgre sig over, at Jens-Martin Eriksen ikke tænker i lidt større formater. Hans evne til at skildre en verden med hårfine forskelle, hans fænomenologiske sans, hans dygtige skift mellem planer og synsvinkler og fremfor alt hans talent for at gøre den stemme, der taler, levende, så vi stadig kan høre den efter bogen er læst til ende, disse kvaliteter kan bære en moppedreng.
|
|
Poul Erik Tøjner i Weekendavisen, den 25. august 1989
|
| |
|
Om
Den hvide væg
|
Det er en sindsoprivende bog, og den er så smukt og intenst skrevet, at læseren ikke kan slippe dens tragedie. (...) Jens-Martin Eriksen gør det i en raffineret, enkel prosa, der aldig trætter, men derimod spænder læserens forventning indtil den sidste kvidefulde tanke er tænkt, og som i højdepunkter skrues op til åndeløse tankebilleder af det der næsten ikke kan tænkes, men ikke desto mindre her skrives. (...) Således viser Jens-Martin Eriksen også med sin roman, hvordan en virkelighed, der fremstilles som fortrængt og genvunden erindring, skabes i skrift. Det er suverænt gjort.
|
|
Preben Meulengracht i Jyllands-Posten, den 22. august 1990
|
| |
|
Om
Vinter ved daggry
|
|
Vinter ved daggry er et studie i krigens gru, i dødens anatomi, i drabets anatomi, i angst og i den autoritære ånd ( ... ) Romanen er en formidabel, en kunstnerisk sejr for Jens-Martin Eriksen, som endelig har fundet en historie og et univers der kan forene forfatterens mange interesser og talenter - æsteten, den samfundsengagerede, polemikeren, kulturforskeren ( ... ) Jeg kan ikke mindes at have læst en nyere krigsroman så uhyggelig og indtrængende som Vinter ved daggry, heller ikke en nyere roman, der skildrer opløsningen af civilisationens basis, den menneskelige integritet, så enerverende klart ( ... ) Der er ikke tvivl i mit sind: - Jens-Martin Eriksens Vinter ved daggry, er en suveræn roman.
|
|
Erik Svendsen, Jyllands-Posten, den 19. september 1997
|
| |
|
|
