Anmeldelser om Pia Juul
|
Om
Forgjort
|
|
Sproget i Forgjort har som i de to tidligere bøger en forkærlighed for gamle ting, antikviteter som piger der samler æg, mænd med vest, slot med voldgrav, hestevogn og dødsdømte, logik som i eventyr og drøm og gamle billedbøger.
Pia Juuls digte kimer som telefoner, det er umuligt at lade være med at tage. Indtrængende, henvendte. Måtte de blive ved med det.
|
|
Christian Bundegaard, Land og Folk, d.21.3.1989.
|
| |
|
Om
En død mands nys
|
"Pia Juuls fjerde digtsamling bekræfter oplevelsen af en af de mest spændende yngre lyrikere med en farve og følelsestræk og helt personlig billedskabende evne. I vekselspillet mellem nærbilledernes utrolige tæthed til de lidenskabelige følelser og en dimension af iagttagende distance med sans for skævheden i synsvinkler lever digtene i En død mands nys deres eget intense og overrumplende liv."
|
|
Jørgen Johansen, Berlingske Tidende, 15.04.1993
|
| |
|
Om
Skaden
|
"Pia Juuls prosa er enkel, til tider søgende og nøgen, men hele tiden på vej med den fortælling, der skal tælles ned og op, på en måde, der gør det kortfattede fyldigt. "
|
|
Christian Yde Frostholm, Land og Folk, 13.09.1990
|
| |
|
Om
Sagde jeg, siger jeg
|
|
Det overleverede, formet i remser, ordspil og talemåder, boltrer sig i sagde jeg, siger jeg. Det bruges legende og dissekerende, og ofte giver det i sagens natur mindelser om barndom.[...]
Det er ikke så ligetil at sætte sin fedtede skolepigefinger på, hvad det er, der gør Pia Juul til en virkelig digter. Men det er der.
|
|
Marie Tetzlaff, Politiken d.9.4.1999
|
| |
|
|