Anmeldelser om Christina Hesselholdt
|
Om
Køkkenet, gravkammeret og landskabet
|
|
At læse Hesselholdts bog er noget så elementært som at se. At læse er at se. En modig debut, der holder stilen på trods af dens åbenlyse faldgruber - det manierede, det fikse. En mærkelig bog, som man kan mærke vokse i sit hovede efter endt læsning.
|
|
Poul Erik Tøjner, Weekendavisen, 25.4.1999
|
| |
|
Om
Det skjulte
|
|
Det skjulte er af ydre format nærmere en stor novelle end en roman, men i sin skæbnefortælling rummer den et drama større end mange romaners. Den samler sig med sit poetiske billedsprog og sin surrealistiske fortælleteknik til et mønster og til et billede på det skjulte i mennesker, levende i ordenes uforklarlige dissektion i modsætning til den anatomiske demonstrationstorso af løsdele, der befinder sig i Marlons aflåste rum.
|
|
Hans Andersen, Jyllandsposten, 3.8.1993
|
| |
|
Om
Udsigten
|
|
Hesselholdt udmærker sig ved sit fortryllende sproglige nærvær, den insisterende absurditet, den skærpede sensibilitet - en gennemført balancegang i episk henseende, hvor der på intet tidspunkt bliver sagt for meget, men netop det gyldigt dækkende.
|
|
Peter Nielsen, Fyens Stifttidende, 27.08.97
|
| |
|
Om
Hovedstolen
|
|
Det er fornem gennemarbejdet litteratur, Hesselholdt skriver. Hun har et sprog for barnets oplevelser og sansninger, der slår læseren som de bølger, der hører til hendes yndlingsfigurer. Det er meget sjældent, at det kan gøres, så nært som Hesselholdt gør, uden en eneste falsk tone. Sætningerne skyder led, lader fortællingerne forgrene sig i detaljerne, detaljer som netop er det, et barn husker[...] At læse Hovedstolen, som bør indtages i små stykker ad gangen (og læs dem gerne højt så rytmen kommer til sin fulde ret) er en nydelse som kun god litteratur kan berede en.
|
|
Mai Misfeldt, Berlingske Tidende, 17.9.1998
|
| |
|
|
