Home About Us Contact
To front page
Websites of the Danish Art Agency
Danish Art Agency
Go to DanishMusic.info
Go to DanishPerformingArts.info
Literary Magazine
Grants
News
Author Profiles
Translated Titles
Links

Anmeldelser om Mette Winge

Om Skriverjomfruen
Skriverjomfruen er ganske enkelt en flot præstation – underholdende, historisk og psykologisk fængslende, effektfuld som en folkekomedie af den mere moderne type med en ofte næsten alt for tydelig adresse til vores egen tid: "Hvorfor agter Danmark ikke sine digtere?".

Jens Kistrup, Berlingske Tidende, 15.10.1988

 
Om Skriverjomfruen
Stanken er et af de mange elementer, Mette Winge bruger i sin skildring af København i slutningen af 1700-tallet. Stanken, både den regulære, i næsen rivende stank, som kendetegnede landet, byen og borgerne, og den stank, der opstod af sladder og nyfigenhed. For Skriverjomfruen er ikke blot historien om en ejendommelig skæbne, den er også et fremragende, indlevet billede af livet blandt høj og lav i forgangne tider. Menneskenes lyst og lyster, nød og perversiteter.

Annelise Vestergaard, Jyllandsposten, 15.10.1988

 
Om Sandflugt
Sandflugt er skrevet med Mette Winges sædvanlige sproglige veloplagthed. Traskende forklaringer og slappe slidte billeder finder man så at sige aldrig hos hende. Hun er også en stadig mere dreven romansnedker, der forstår at knytte overraskende handlingssløjfer og åbne nye vinkler på sin historie.

Marie-Louise Paludan, Weekendavisen, 11.10.1991

 
 
Danish Arts Agency / Literature Centre    H.C. Andersens Boulevard 2    Copenhagen DK-1553    Tel: +45 33 74 45 00