Anmeldelser om Inger Christensen

""Alfabet" er et trip gennem flydende krystaller. Men selv, når der er mest sommervarm utopi i dem, når fissionsprodukterne tier og figentræet alene taler (se digtet), er der imidlertid et gennemgående strejf af kølighed, og selv når det abstrakte er mest konkret en fjernhed - eller en suverænitet - der gør, at man nu og da savner skoene, man stillede udefor digtene, før man trådte ind. Ikke uden glæde, og svimmel, tager man dem på igen - skoene findes! - og man har været en dag i Ekbatana."

Niels Barfoed i Politiken d. 27.11.1981

"Den håndværksmæssige perfektion i "Sommerfugledalen" er imponerende, men det væsentlige og forbløffende er den mangfoldighed af bevægelser og betydninger, den utrolige kompleksitet, som sonetkransens femten gange fjorten linier omfatter, tætheden og letheden i sprog og billeder, der ikke lader sig undertrykke af den strenge orden.
Inger Christensens digtkreds er gjort af sommerfuglestof, skønheden, skrøbeligheden, flygtigheden i samme luftige flugt."

Jørgen Johansen i Berlingske Tidende d. 29.9.1991

"Digteren holder disse stunder af lykke og opfyldelse op for dødens sommerfugleøjne som et billede på evig sommer. Under læsningen drages man dybt ind i denne tilstand af mæt lykke og grænseløs smerte. Sommerfugledalen er et født klassisk digt og en indtrængende påmindelse om, at det stof vi kalder liv: "hvirvles op som lys i sommervinden,/ som glimt af perlemor og is og ild,/ så alt hvad der er til i sin forsvinden/ forbliver sig selv og aldrig farer vild."

Bo Green Jensen i Weekendavisen d. 20.9.1991

"Alene i kraft af den virtuositet hvormed denne stringens i de klassiske greb gennemføres, og i den isnen man føler i nakken da det går op til sidst, er denne lille smukke Brøndum-udgivelse vidtstrakte, fældede plantager værd. Helt ufatteligt er det dog, at det lykkes digteren, på så få linjer og med største lethed, at dreje erkendelsens adgang til dens egen opståen og forsvinden, så at sige som et prisme, hvori sprogets forskellige muligheder for at reflektere processen samles, samtidig med at man ser deres skiften."

Christian Bundegaard i Politiken d. 20.9.1991