Anmeldelser om Steen Steensen Blicher

"Men fremfor alt burde en ubetinget Forkastelsesdom have truffet den indtil det smudsigste Detail udførte, aldeles uæsthetiske Skildring af et dobbelt Ægteskabsbrud og Horeliv, der fører Navnet Sildig Opvaagnen, og den ligesaa hæslige, i historisk Henseende paa trivielle Overdrivelser grundede, Beretning om Livet i de spanske Inqvisitorers Harem, under Navnet Leonore. Disse Stykker vanzire i høj Grad den hele Samling og Forf., der ofte tiltaler sine Læserinder, maae her aldeles have glemt dem."

Johan Nicolaj Madvig, Maanedsskrift for Litteratur 1835

Han fremhæver »den Jævnhed, Ærlighed og Trohjertighed, der overalt træder Læseren imøde«, og fortsætter: »Men det er langtfra ikke alene med Hensyn til at Blicher behandler danske Emner og skildrer danske Sæder, at hans Digte fortjene at finde almeen Udbredelse blandt Folket. Hans lyriske Arbeider aande tillige den rene Humanitet, som man ved den mægtige Digtekunst maa ønske mere og mere indpræget i ethvert dansk Hjerte; hans Satire vender sig kun bidende mod det Foragtelige og Slette, og er selv da stedse forenet med et Lune og en Ynde i Udtrykket, som dæmper det Skarpe i Indholdet. Kjærlighed til og Erkjendelsen af det Ædle og Gode ud tale sig overalt hos ham. – – – Blicher er den sande Friheds ildfulde Ven, og en kraftig Skjald, naar han indgyder den Undertrykte Mod til at afkaste et vanærende Aag; med dyb Agtelse for Fyrste og Lov forener han et svulmende Frihedssind og Djærvhed i Udtrykket, naar han synger Grækenlands Gjenfødelse, Ipsaras Fald og det med de meest levende Farver skildrede Navarinoslag. Blichers Digte aande tillige en Religiøsitet, der aabenbarer sig i simpelt og hierteligt udtrykte Tanker, som kunne fattes og føles af Almuesmanden, men dog ere saa poetiske og høie, at de ogsaa henrive de Dannede. Som hans Blik paa Livet er frit, muntert og uhildet af Fordomme, saaledes er hans Anskuelse af det Aandelige reen og ædel.«

Kilde: Livs-Tragedien, Aakjær

Thomas Overskou, Søndagen 4. september 1868

Den sidste »Vinterbestilling« er endnu interessantere. »Fiirkløveret« og »Kjærlighed i Pinen« er ægte Blicherske Humoresker, hvor den særegne jydske Charakter og Livsanskuelse fremtræder i sine forskjellige Skikkelser. Herremanden (i den sidste Fortælling) og den Brud, han erhverver sig paa samme Maade, som man udseer et Stykke Kvæg aldeles classiske Typer, saaledes om de neppe forekomme udenfor det jydske Landliv. »Kniplerinden« er en gemytlig rørende Fortælling af samme Stil som »Eva« og adskillige andre. »Rødstenen paa Fur« og »Ravnen« indeholde ligeledes Charakterer og Situationer af ægte national-poetisk Skjønhed og Sandhed.

Kilde: Omkring Blicher 1974

P.L. Møller, Dansk Pantheon 1845