Anmeldelser om Dorrit Willumsen
|
Om
Marie
|
|
Dorrit willumsen har ført os ind i et kvindesind, der er
skræmmende og gådefuldt, men mest af alt rørende. Denne lille
kvinde, der sørger for sit og sine med pligttroskab, er nok et af
de ejendommeligste af de ejendommeligste portrætter i moderne
dansk romanlitteratur. Det er en roman, der slår dørene op og
fremviser det hemmeligste i en almindelig kvindes sind.
|
|
Ole Storm i Politiken, 14. oktober 1983.
|
| |
|
Om
Bang
|
|
Willumsens romanbiografi er bsde en meget klog og en meget
bevægende bog, som fortjener at blive læst af såvel nye som
gamle fans af begge forfattere. Om den er lige så god som
Madame Tussaud-romanen Marie? Nej, den er bedre, et
portræt i legemsstørrelse, på niveau med sin hovedperson, der
med urimelig beskedenhed anså sig selv som et talent, ikke et
geni.
|
|
Søren Schou i Weekendavisen, 4.- 10. oktober 1996
|
| |
|
Om
Bang
|
|
Dorrit Willumsen er på en temmelig enestående måde krøbet
ind i Herman Bangs psykologiske anderledeshed og i hans
impressionistiske skrivemåde - svær at efterligne, farlig at
efterligne.
|
|
Jens Kistrup i Berlingske Tidende, 1. oktober 1996
|
| |
|
Om
Bang
|
|
Bedst virker de optrin, der bygges op til en pointe, som
kommer uventet, hvis man ikke kender historien i forvejen.
Bangs udvisning fra Preussen f.eks. I det hele taget er det, når
Dorrit Willumsen standser toget og giver læseren tid til at kigge
sig omkring, at hun for alvor forløser sit stof. Det sker i
barndomsafsnittet, og selvfølgelig hver gang Herman Bang
foelsker sig. Her lyser han med en følsomhed, der uanset om
den er retoucheret i forhold til den autentiske Bang eller ej, må
få denne til at smile i sin himmel. Og læseren smiler med.
|
|
Susanne Bjertrup i Politiken, 1. oktober 1996
|
| |
|
|
